Nadia Nadim tilbage på landsholdet

0
1127
Landstræner Andree Jeglertz præsenterer truppen til Nation Laegue-kampene mod Island og Wales. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Der er både comebacks og en mulig debutant i Danmarks trup til Nations League-kampene mod Island og Wales

Der var en debutant og to comebacks med på listen, da kvindelandsholdets træner Andrée Jeglertz torsdag på et pressemøde præsenterede truppen til de to kommende Nation League-kampe mod Island og Wales.

Nadia Nadim er tilbage i truppen efter et længere skadesforløb og tilsvarende er Karen Holmgaard tilbage, efter hun missede de to Nation League-kampe mod Tyskland og Wales i september på grund af en skade.

Ny i truppen er 18-årige Karoline Olesen fra Everton FC, som er udtaget til Kvindelandsholdet for første gang.

Der er OL-billetter på spil i Nation League, og Danmark har et god udgangspunkt at bygge videre på efter sejre over Tyskland og Wales.

”Vi fik en rigtig god start på Nations League, hvor vi beviste, at vi kan slå de bedste hold i Europa. Der er lang vej igen, men vi vil gøre alt for også at vinde de to næste kampe. Vi glæder os til at fortsætte jagten på OL og håber på stor opbakning til hjemmekampen mod Wales”, siger landstræner Andrée Jeglertz.

Landsholdet møder Island i Reykjavik fredag den 27. oktober, mens Wales venter på Viborg Stadion den 31. oktober. Billetter til hjemmekampen mod Wales finder du her, og du kan læse mere om fanaktiviteter før kampen på fordanmark.dk.

Nadia Nadim er tilbage på landsholdet efter en længere skadespause. Foto: Anders Kjærbye – dbufoto.dk

Du kan se hele truppen her:

MÅLMAND
Kathrine Larsen, Brøndby IF
Lene Christensen, Rosenborg BK 04-02-2000 Må 27/0 24/0 15-2-10 01-12-2020
Maja Bay Østergaard, FC Thy-Thisted Q

FORSVAR
Emma Færge, ACF Fiorentina
Frederikke Skjødt Thøgersen, Internazionale FC
Isabella Obaze, FC Rosengård
Katrine Veje, Everton FC
Luna Gevitz, Montpellier HSC
Simone Boye Sørensen, Hammarby Fotboll
Sofie Svava, Real Madrid CF
Stine Ballisager Pedersen, Kansas City Current

MIDTBANE
Josefine Hasbo, Harvard University
Karen Holmgaard, Everton FC
Karoline Olesen, Everton FC
Kathrine Møller Kühl, Arsenal FC
Nicoline Sørensen, Everton FC
Sanne Troelsgaard, Reading FC
Sofie Bredgaard, FC Rosengård

ANGREB
Amalie Vangsgaard, Paris Saint-Germain FC
Mille Gejl, North Carolina Courage
Nadia Nadim, Racing Louisville FC
Rikke Marie Madsen, North Carolina Courage
Signe Bruun, Real Madrid CF