Brøndby lejer keeper i FC Rosengård

0
375
Angel Mukasa spillede i den seneste sæson i UEFA Women's Champions League for FC Rosengård. Hun har også været inde omkring det svenske U23-landshold. Foto: Brøndby IF

22-årige Angel Mukasa, der har Champions League-erfaring, skifter til Brøndby på en lejeaftale frem til årsskiftet

Brøndby IF Women er blevet enige med den svenske klub FC Rosengård om en lejeaftale, der sender den svenske keeper Angel Mukasa til Vestegnen frem til årsskiftet.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

22-årige Angel Mukasa spillede i seneste sæson i UEFA Women’s Champions League for FC Rosengård, og er samtidig inde omkring U23-landsholdet i Sverige.

“Vi har lejet en meget ung og talentfuld keeper i Angel Mukasa, som allerede har stor erfaring i at spille Champions League. Vi tror på, at vi med tilgangen af Angel kan øge kvaliteten og konkurrencen i målmandsgruppen,” siger målmandstræner Kacper Polak.

Angel Mukasa beskrives som meget hurtig på stregen med fremragende reflekser og dynamiske handlinger i målet. Fra de første træningssessioner har hun demonstreret, at hun tager ansvar og kommunikerer godt med sine nye holdkammerater.

“Jeg er virkelig glad for at det lykkedes, at blive enige og jeg er spændt på at komme i gang. Jeg håber at jeg kan være med til at hjælpe holdet, og nu glæder jeg mig til at komme i gang. Den næste periode er utrolig spændende,” lyder det fra den nye Brøndby-spiller, der får trøjenummer 40.

LÆS OGSÅ:

Svensk angriber fik lyndebut i Brøndby