Brøndby IF slår FC Nordsjælland og har kurs mod toppen

0
316
Nanna Christiansen har gjort det til 3-0. Foto: Astrid Simone Trolle

Brøndby vandt lørdag 3-0 over FC Nordsjælland, som dermed missede chancen for overtage 1. pladsen i Gjensidige Kvindeliga

Der blev jublet i Brøndby lørdag eftermiddag – sikkert også i Hjørring. For Brøndby IF Women vandt lørdagens topkamp med 3-0 over FC Nordsjælland, som forspildte chancen for at overhale Fortuna Hjørring på 1. pladsen i Gjensidige Kvindeliga.

Fortuna Hjørring og FC Nordsjælland har begge 30 point, og nordjyderne kan bringe sig op på 33 point, når holdet søndag tager imod HB Køge hjemme i Hjørring.

Ligatopscorer Alma Aagaard forsøger at vriste sig fri.

Brøndby har nu 24 point og begynder at nærme sig kampen om guldet. Dobbeltmålscorere Nanna Christiansen var da også godt tilfreds efter kampen:

“Vi vidste godt, at vi skulle have en sejr i dag, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at have noget sjovt at spille for til foråret, så en 3-0 kan vi vist ikke været andet end tilfredse med,” sagde Nanna Christiansen til FODBOLD FOR PIGER.

Foto: Steen Trolle

Hun scorede til 1-0 efter 14. minutter og til 3-0 i det 89. minut. Målet til 2-0 blev scoret af det unge stortalent Mila Bischoff, der nettede i det 78. minut – bare seks minutter efter at hun var blevet skiftet ind i stedet for Linnéa Louise Borbye. Det var også Mila Bischoff der lagde op til Nanna Christiansens scoring til 3-0.

Du kan se vores reportage fra kampen på Instagram her

I lørdagens anden kamp vandt AGF 2-1 over Kolding IF. AGF er nu ubesejret i fire kampe og er bare to point fra fjerdepladsen.