Randers Realskole er igen videre i Ultra Skolepokalen

0
338
Foto: Morten Hyldgaard

Sidste års finalister fra Randers Realskole vandt onsdag kredsfinalen i Midtjylland over Mølleskolen

Randers Realskole fortsætter i Ultra Skolepokalen, hvor de slap sidste år. I 2024 spillede Randers Realskole sig helt frem til finalen, hvor de endte med at tabe til Københavns Skole og Idrætsakademi, og nu er de igen på vej. Onsdag vandt pigerne fra Randers Realskole 4-0 over Mølleskolen i kredsfinalen og tager dermed kredsguldet i Midtjylland.

“Mølleskolen var farlige på omstillinger, og kom ved flere lejligheder buldrende ned mod det Randrusianske mål, men måtte se afslutningerne gå snert forbi, eller stoppet af det kronjyske forsvar, hvor også den vikarierende keeper måtte diske op med et par refleksredninger. Mølleskolens keeper stod en meget flot kamp, med mange sikre indgreb, men Randers Offensiven blev alligevel for stor en mundfuld, og kampen endte 4-0 til de kronjyske finalister fra sidste års finale,” lyder det korte referat på Ultra Skolepokalens facebookside.

TIDLIGERE OM ULTRA SKOLEPOKALEN:

Randers Realskole er klar til finalen i Ultra Skolepokalen