Dajan Hashemi blev dobbelt målscorer, da Brøndby IF lørdag spillede årets første træningskamp mod FC Rosengård
Med en 2-0 sejr over de svenske mestre fra FC Rosengård fik Brøndby IF Women en fin start på 2025, da holdet lørdag spillede årets første træningskamp. Dajan Hashemi stod for begge scoringer, der faldt i anden halvleg.
Nytilkomne Julie Jorde leverede assisten til 1-0 cirka et kvarter inde i 2. halvleg, mens 15-årige Mila Bischoff stod for assisten til 2-0 i det 80. minut. Hun lavede et par fikse driblinger og fandt Hashemi ved straffesparkspletten.
I Hjørring havde førerholdet Fortuna besøg af ligakonkurrenterne fra AGF. Den kamp sluttede 1-0 til AGF. Målet blev sat ind på straffespark i 2. halvleg af Sarah Dyrehauge.
Kommende træningskampe:
Lørdag den 1. februar: OB – AGF
Onsdag den 5. februar kl. 18:45: Brøndby IF Women – Næstved HG Kvindeelite