DBU øger investeringerne i kvindelandsholdet. Frem mod 2028 skal der investeres 30 millioner kroner mere i forbedrede faciliteter, rejsebetingelser og det generelle set up omkring landsholdet
30 millioner kroner. Så meget mere vil DBU bruge på kvindelandsholdet frem mod 2028. Pengene skal bruges på forbedrede faciliteter, rejsebetingelser og det generelle set up omkring landsholdet.
“Det er en historisk stor investering i et dansk landshold på så kort tid,” skriver DBU på sin hjemmeside.
I følge DBU betyder investeringen, at Kvindelandsholdets aktivitetsbudget i 2028 være på niveau med Herrelandsholdets aktivitetsbudget.
Sådan investeres de 30 mio. kr.
Investeringen følger en trappemodel, der sikrer en gradvis stigning i aktivitetsbudgettet:
• 2024: +2 mio. kr.
• 2025: +4 mio. kr.
• 2026: +6 mio. kr.
• 2027: +8 mio. kr.
• 2028: +10 mio. kr.
• Samlet investering i perioden: 30 mio. kr.
I sidste præsenterede DBU og Spillerforeningen en ny aftale, som indeholder markante forbedringer for spillerne på kvindelandsholdet. Deres præstationsbonusser hæves med flere hundrede procent, så de bl.a. får samme sejrsbonus som mændene i Nations League.
Styrker chancen for kvalifikationer
“Vi har to vigtige pejlemærker for vores A-landshold: Vi drømmer om at vinde og at samle og inspirere Danmark gennem fodbolden. Denne investering og det historisk store økonomiske løft til Kvindelandsholdet vil uden tvivl give spillerne og holdet endnu bedre muligheder for at forberede sig til de kommende landskampe og slutrunder – og dermed også styrke chancerne for at jagte vores mål på vegne af dansk fodbold,” siger Peter Møller, fodbolddirektør i DBU.
Udover de ekstra midler til Kvindelandsholdet er der også afsat 11 mio. kr. til en bredere udviklingsplan for fodbold for piger og kvinder samt 2 mio. kr. til kvindeeliteudvikling.
“Med denne økonomiske indsats cementerer DBU sin ambition om at skabe bedre vilkår for fodbold for piger og kvinder i Danmark og sikre, at Kvindelandsholdet kan konkurrere på højeste internationale niveau,” lyder det i pressemeddelelsen fra DBU.
LÆS OGSÅ:
Kvindelandsholdet får mere i bonus og nærmer sig mændenes vilkår