U17-landsholdet testede formen mod USA

0
26
Jubel fra U17-pigerne under kvalfikationskampen mod Serbien, som blev vundet med 3-0. Foto: DBU

U17-landsholdet måtte se sig slået af amerikanerne, der tog sejren hjem i anden halvleg.

Danmarks U17-landshold spillede onsdag en testkamp mod USA i Spanien som en del af forberedelserne til forårets vigtige EM-kvalifikation.

Første halvleg endte målløs, men i anden halvleg trak amerikanerne fra med tre scoringer. Sophie Ahrens scorede kampens første mål i 48. minut, og senere fulgte Deus Stanislaus op med en scoring i 80. minut, inden Samantha Ogden lukkede kampen med et mål i 89. minut.

Nu venter den sidste testkamp i Spanien, når Danmark møder Belgien søndag kl. 12. Kampen giver mulighed for at finpudse spillet, inden U17-landsholdet går i gang med EM-kvalifikationen i slutningen af februar.

EM-kvalifikationen afvikles som en miniturnering den 27. februar, 2. marts og 5. marts. Danmark er havnet i en dynamitpulje, hvor det kun er gruppevinderen, der sikrer sig en plads til sommerens EM-slutrunde. Den bedst placerede toer kan dog også få en plads, hvis slutrundens værter fra Nordirland vinder deres kvalifikationspulje.