Efter sidste runde i C-Ligaens nedrykningsspil topper BSF pulje 1, mens Aalborg Freja indtager førstepladsen i pulje 2. I den anden ende af de to puljer rykker B 73 Slagelse, Svogerslev BK, Dalum/Næsby og JAI Aarhus ned.
Lørdag blev C-Ligaens nedrykningsspil afgjort i både pulje 1 og 2.
Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.
I pulje 1 tog Fremad Valby en 1-0-sejr på udebane mod BSF i en kamp, hvor Cæcilie Rosendahl Terkelsen blev afgørende med kampens eneste scoring efter 64 minutter.
I samme pulje leverede OB en sikker udebanesejr på 2-0 over Svogerslev BK. Signe Aabo Hansen bragte gæsterne foran efter 25 minutter, inden Maja Durck Bødker lukkede opgøret kort før slutfløjt i det 89. minut.
Pulje 1 blev samtidig afsluttet med et målløst opgør mellem B 73 Slagelse og Fredensborg BI, der endte 0-0.
Dagens resultater betyder, at BSF slutter sæsonen af i toppen af puljen med 25 point, mens B 73 Slagelse og Svogerslev BK rykker ned. OB har også 25 point, men har dårligere målscore end BSF.
Stillingen i C-Ligaens Nedrykningsspil Pulje 1 efter sidste runde:

I pulje 2 hentede Aalborg Freja en 2-0-udesejr over Silkeborg IF Q, hvor Cecilie Bro Stefansen bragte gæsterne foran efter 12 minutter, inden Stine Nørgaard lukkede kampen i det 70. minut.
Randers Q fulgte op med en 2-0-sejr på udebane mod Brabrand IF. Her blev Mia Knudsen kampens helt store profil med begge scoringer, der faldt i henholdsvis det 67. og 90. minut.
I rundens sidste opgør vandt Dalum/Næsby en skrivebordssejr over JAI, Aarhus. Resultatet var dog ikke nok til at redde Dalum/Næsby fra nedrykning. Aalborg Freja ender øverst i pulje 2 med 27 point, fem point foran Randers Q på andenpladsen, der slutter sæsonen med 22 point.
Stillingen i C-Ligaens Nedrykningsspil Pulje 2 efter sidste runde:













