Der venter otte forskellige stadioner i otte forskellige brasilianske storbyer, når det danske landshold til næste sommer drager til VM-slutrunden.
Tirsdag aften sikrede det danske landshold sig på imponerende vis en direkte plads til næste sommers VM-slutrunde, og derfor kan holdet allerede tidligt forberede sig på dét, der venter i Brasilien.
På nuværende tidspunkt er Danmark et af bare 13 kvalificere hold, men selvom en stor del af slutrunde-deltagerne fortsat mangler at blive fundet, er rammerne for turneringen i Brasilien for længst planlagt.
Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.
I alt otte stadioner benyttes til slutrunden, der afvikles fordelt over otte forskellige værtsbyer. Fælles for alle er, at disse stadioner også blev brugt i forbindelse med herrernes VM-slutrunde i 2014.
Den største af de otte arenaer er det ikoniske Maracanã i Rio de Janerio, mens det mindste stadion i Recife har plads til mere end 45.000 tilskuere.
Herunder kan du se de otte værtsbyer, stadioner og kapacitet:
1) Rio De Janeiro – Estádio do Maracanã (Kapacitet: 73.139)

2) Brasília – Estádio Nacional Mané Garrincha (Kapacitet: 69.910)
3) Belo Horisonte – Estádio Mineirão (Kapacitet:66.658)
4) Foraleza – Arena Castelão (Kapacitet: 57.876)

5) Porto Alegre – Estádio Beira-Rio (Kapacitet: 50.848)
6) São Paulo – Arena Corinthians (Kapacitet: 48.905)

7) Salvador – Arena Fonte Nova (Kapacitet: 47.915)

8) Recife – Arena Pernambuco (Kapacitet: 45.440)
Hvor det danske landshold skal spille deres kampe vil først blive afgjort sidst på året.












