FCN-profil ramt af ny korsbåndsskade

Grace Wisnewski kom til Farum i sommeren 2025. Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland lider skadestab på midtbanepositionen. Grace Wisnewski er for anden gang i karrieren ramt af korsbåndsskade, det offentliggør hun i et opslag på Instagram. 

Grace Wisnewski står endnu en gang over for en lang kamp for at komme tilbage på fodboldbanen. Hun er endnu en gang blevet ramt af et overrevet korsbånd.

Det oplyser hun i et Instagram-opslag, hvor hun samtidig sætter ord på den svære situation, der er overgået hende.

Det er svært at sætte ord på det her. Overrevet korsbånd – runde to. Sport kan til tider være så grusom, men jeg er taknemmelig for de mennesker, der har hjulpet mig med at holde modet oppe de seneste par uger, skriver Grace Wisnewski i opslaget.

Den newzealanske midtbanespiller, Grace Wisnewski, ankom til FC Nordsjælland i sommeren 2025 og har nået at repræsentere klubben over det seneste halvandet år.

 

Wisnewski har allerede gjort sin debut for det newzealanske A-landshold, hvor hun blandt andet har delt midtbanen med landsfælle og klubkammerat, Malia Steinmetz.

Det er ikke første gang den unge newzealænder rammes af en korsbåndskade. Før skiftet til Farum i 2025 havde Wisnewski kort for inden kæmpet sig tilbage til fodbolden i USA, men havde gennem forløbet tabt passion for sporten – den har hun til gengæld genfundet i FC Nordsjælland. 

Grace Wisnewski har kontrakt med FC Nordsjælland frem til 2028, her får vi hende forhåbentligt at se i aktion igen. Vejen retur og tidsperspektivet for den newzealanske landsholdsspiller afhænger af skadens omfang og genoptræningsplanen.

Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.