Paula Groth-Hansen stopper i FC København

Paula Groth-Hansen med Rebecca Steele og Casper Hansen, talentchef FCK Piger Foto: Andreas Højberg, FCK Media

FC København og Paula Groth-Hansen er nået til enighed om at stoppe samarbejdet. Den 18-årige offensivspiller har været en del af løvinderne i to år og har spillet med fra 2. Division til A-Ligaen.

Paula Groth-Hansen stopper i FC København.

Parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet. FCK løsgiver den 18-årige Paula Groth-Hansen efter to år i klubben.

Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her.

I sommeren 2024 blev Groth-Hansen en del af FC København. Hun kom til fra B93 og blev beskrevet som en energisk allround-spiller, der kunne dække flere positioner. I løbet af tiden hun har været i klubben, har hun taget del i at spille hovedstadsklubben fra 2. Division til toppen af dansk kvindefodbold.

Groth-Hansen har haft sin fodboldopvækst i B93 og skiftede som kun 16-årig til FCK.

Det er ikke blevet oplyst, hvor den unge offensivspiller fortsætter sin karriere.