Anna Kirk Lauritsen forlader FC Thy-Thisted og vender i stedet næsen mod norsk fodbold. Her skifter hun til Strømsgodset, der gør sig i den tredjebedste liga i landet.
Efter en halvsæson i FC Thy-Thisted skifter den danske angriber, Anna Kirk Lauritsen, til norske Strømsgodset i Drammen lidt vest for Oslo. Klubben spiller i 2. Divisjon avdeling 2, der er det tredjehøjeste niveau i Norge.
Strømsgodset beskriver den 23-årige dansker som en målfarlig spidsangriber, som de glæder sig til at tilføje til truppen. Danskeren kan dække flere offensive positioner, hvor hun med hendes bevægelighed og offensive instinkt bidrager i stort omfang.
Anna Kirk Lauritsen kommer til norsk fodbold efter at have brugt den seneste halvsæson i FC Thy-Thisted. Klubben har over den seneste periode været ramt af intern uro efter prioriteringer i nedjusteringen af klubbens økonomi. Læs mere om denne situation her.
Tidligere har hun repræsenteret klubber som Kolding IF, FC Thy-Thisted i to omgange, FC Midtjylland, samt haft oplevelsen af at være frivillig på El Cambio Academy i Uganda.
Efter en halvsæson i FC Thy-Thisted er hun nu klar til at give livet som fodboldspiller i udlandet et forsøg.
På nuværende tidspunkt er Strømsgodset nummer fem i tabellen i 2. Divisjon avdeling 2, hvor de med en kamp i hånden kun er syv point efter førerholdet fra HamKam.
Anna Kirk Lauritsen kan for første gang komme i aktion for sin nye klub, når de lørdag møder Tynset i en kamp i 2. Divisjon på hjemmebane.












