Brøndby IF spillede sig onsdag aften videre til hovedturneringen i Europa Cup med 2-2 på udebane mod Sporting CP, og dermed endte det med en samlet dansk sejr på 6-3.
Onsdag aften var Brøndby IF taget til den portugisiske hovedstad Lissabon for at gøre arbejdet færdig i Europa Cup, hvor klubben fra Vestegnen havde et flot udgangspunkt i form af en 4-1-sejr fra det første opgør på dansk grund.
De portugisiske værter fik genskabt troen på avancement efter 23 minutter, da spanske Carla Armengol scorede opgørets første mål, men det slog på ingen måde Brøndby ud.
Bengt Sætternes tropper skabte fint med chancer, og derfor var det også helt efter kampbilledet, at stortalentet Mila Mischoff kort før pausen fik udlignet med et mærkværdigt mål. Et frispark tæt fra midterlinjen endte med at sejle hele vejen ind.
Sporting-spillerne lagde sig dog ikke ned af den grund og efter 61 minutter generobrede højrebacken Emma Ramrirez hjemmeholdets føring. Portugiserne manglede dog fortsat minimum to mål, og derfor blev de nødt til at satse i slutfasen, hvor Brøndby komfortabelt forsvarede sig mod de få reelle trusler, der kom. Amerikanske Michaela Kovacs havde med et kvarter igen en vigtig clearing, men ellers havde gæsterne kontrol med opgøret.
I stedet afgjorde Brøndby opgøret efter 84 minutter, da indskiftede Rakel Engesvik kom ind og scorede kampens sidste mål til slutresultatet 2-2, da hun sparkede en returbold ind, efter at Mila Bischoff på ny havde forsøgt sig. Dermed endte det hele med en samlet sejr på 6-3 til Brøndby, der sendte de seedede Portugiser ud og spiller sig ind i hovedturneringen.
Brøndby IF er dermed klar til 1/8-finalerne, som der trækkes lod til fredag.












