Fem A-landsholdsspillere mødte ind til samling med mål i støvlerne

Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Cornelia Kramer, Caroline Møller, Sofie Bredgaard, Mille Gejl og Emilie Fink er mandag mødt ind med landsholdet, efter at de alle fik scoret i weekenden. 

Mandag er det danske A-landshold draget mod Canada, hvor der venter to testkamp i forberedelserne mod VM-slutrunden i Brasilien næste sommer.

I Jakob Michelsens trup er hele fem friske målscorere oven på den forgangne weekend.

Fredag aften spillede Cornelia Kramer en nøglerolle i Bayer Leverkusens comeback-sejr mod Werder Bremen, da hun på tre minutter kort inde i anden halvleg scorede to gange og dermed udlignede til 2-2, inden holdets sejr blev sikret i slutfasen.

Dermed er Cornelia Kramer oppe på i alt fire ligascoringer i sæsonen.

Også Caroline Møller blev dobbelt målscorer i weekenden, da hun og Benfica i overbevisende stil vandt med 0-6 ude mod Braga i den portugisiske ligacup.

Selvom Sofie Bredgaard lod sig nøje med en enkelt scoring leverede midtbanespilleren en dominerende præstation på Fiorentinas midtbanen, da holdet fra Firenze vandt med 2-0 over Sassuolo. Emma Snerle fik 77 minutter i opgøret, mens Emma Færge sad ude med den skade, der har tvunget hende til at melde afbud til landsholdet.

I den danske A-Liga var Mille Gejl på tavlen, da HB Køge og FC Nordsjælland delte i porten efter en underholdende kamp, der endte 2-2. Dagen forinden blev den efterudtagede Emilie Fink blev matchvinder for Brøndby i derbyet mod FC København med sin scoring i sejren på 1-2 i Parken.