
Amanda Schøbel Erbs, der er UEFA-træner, starter i en tredelt stilling i DBU, hvor hun bl.a. skal være højre hånd for U16-landstræner Signe Pries
Amanda Schøbel Erbs, der er UEFA-træner og siden efteråret har været ansvarlig for pigeafdelingen i FC Rudersdal, skal fra 1. juli 2025 bruge al sin trænererfaring og fodboldviden i DBU. Hun starter nemlig i en ny stilling, hvor hun får hele tre kasketter på:
- Hun skal være højre hånd for den nye landstræner for U16-pigelandsholdet, Signe Pries, hvor hun indtræder i rollen som assistenttræner.
- Derudover bliver hun en del af DBU Talent primært på drengesiden, hvor hun skal assistere trænerne i planlægning, gennemførelse og evaluering af talenttræningerne for både drenge og piger fra U13 til U15.
- Amanda Erbs kommer også til at stå for diverse projekter med reference til DBU’s nye Talentudviklingschef på pigesiden, Lars Vind, som tiltræder sin rolle den 1. august.
Vi bragte i efteråret et større interview med Amanda Erbs, hvor hun fortalte om sin træneruddannelse og arbejde i FC Rudersdal. Du kan læse interviewet her:
Amanda er Danmarks yngste UEFA-træner: Nu står hun i spidsen for Rudersdals piger