FC Midtjylland fik sit første nederlag – men er klar til kvindeligaen

0
384
Glade FCM-spillere fejrer oprykningen. Foto: FC Midtjylland

FC Midtjylland er klar til landets bedste fodboldrække, selv om de lørdag eftermiddag tabte 2-1 til Østerbro IF. ASA Aarhus fik nemlig kun uafgjort mod Kolding IF, som dermed også er klar til ligaen

De tabte men alligevel blev der jublet i FC Midtjylland lørdag eftermiddag. Det første nederlag i forårets kvalifikationsspil på 2-1 til Østerbro IF kunne nemlig ikke ændre et komma ved den kendsgerning, at midtjyderne nu er klar til landets bedste fodboldrække, kvindeligaen.

Oprykningen blev nemlig sikret allerede fredag aften, da ASA Aarhus og Kolding IF spillede 2-2. Dét resultat gør, at ASA på 3. pladsen ikke længere kan indhente FC Midtjylland i sidste spillerunde. Derfor var det ligegyldigt for oprykningen, om FC Midtjylland tabte til Østerbro IF.

Kolding IF er også klar til en ny sæson i kvindeligaen. Kolding er tre point foran ASA før sidste spillerunde, og Kolding har en markant bedre målscore end aarhusianerne.