Nadim-perle er nomineret til Årets Mål ved Sport 2025

0
122
Foto: HB Køge Women / Monique Matz

Nadia Nadims vilde debutmål for HB Køge er en af fem nominerede til prisen som Årets Mål, der uddeles i forbindelse med DR’s gallashow Sport 25. Sara Holmgaard er også blandt de nominerede.

Hvem har scoret årets mål? Det spørgsmål bliver besvaret den 3. januar, når DR sender det årlige gallashow Sport 2025.

Her kåres nemlig Årets Mål, hvor DR netop har offentliggjort de fem nominerede. Eneste krav for nominering er, at målet skal være scoret i en dansk fodboldrække eller af en dansker i udlandet.

Blandt de fem nominerede er to kvindelige spillere: HB Køges Nadia Nadim for sit imponerende første mål for klubben samt Sara Holmgaard for sit mål for landsholdet mod Italien i foråret.

Alle målene kan ses her, mens det også er muligt at stemme på sin personlige favorit.

Der kan stemmes frem til nytårsaften klokken 21.00. Seernes stemme lægges sammen med stemmerne fra en jury bestående af DR Sportens fodboldkommentatorer: Andreas Kraul, Henrik Liniger, Arnela Muminovic og Mikkel Bischoff.