CL-overblikket: Ballisager og Harder slutter ligafasen med stil

0
81

Pernille Harder og Stine Ballisager kom begge på måltavlen, da Bayern München sluttede ligafasen i Champions League af med en sikker sejr på 3-0 mod norske Vålerenga.

Onsdag blev sjette spillerunde af ligasen i UEFA Women’s Champions League afviklet med ni kampe på samme tid, og her giver vi dig overblikket over de danske præstationer og resultater.

Bayerns danske duo på pletten

Pernille Harder har været i hopla denne sæsons Champions League, og onsdagens kamp mod Vålerenga var ingen undtagelse. Offensivspilleremåtte dog først overlade scenen til landskvinden Stine Ballisager, der efter 11 minutter viste imponerende offensive færdigheder. Her drev hun selv bolden frem, inden hun konsekvens sparkede bolden i kassen langt udefra til 2-0 efter en tidlig tysk føring.

Efter knap en times spil var det Pernille Harders tur til at bidrage til målscoringen. Her dukkede hun op i feltet efter et indlæg i venstresiden, og danskeren headede sikkert bolden i kassen til slutresultatet 3-0.

Målet var Harders femte i turneringen, hvilket gør hende til delt topscorer. Samtidig tangerede hun den brasilianske legende Martas 46 mål i turneringen, hvilket gør hende til den femtemest scorende i turneringen nogensinde.

Sejren havde stor betydning for Bayern, der sluttede ligafasen på fjerdepladsen. Det betyder, at det tysker mesterhold er direkte i kvartfinalen.

Se de danske scoringer i videoen herover.

Flere danskere i CL-exit

Modsat Bayern er flere af turneringens andre danskerklubber færdige. Til trods for en storsejr på hele 6-1 til AS Roma over St. Pölten, slutter de italienske mestre blot på en 14. plads ud 18 hold med fire point for seks kampe.

Kun Frederikke Thøgersen startede inde af Roma-danskerne. Kathrine Kühl sad hele kampen på bænken, mens Katrine Veje slet ikke var i truppen til opgøret.

Canadiske Evelyne Viens leverede et hattrick i storsejren, og dermed er hun nu delt topscorer med fem mål sammen med Pernille Harder.

Caroline Møller afsonede igen karantæne for Benfica, der på hjemmebane sluttede ligafasen med at spille 1-1 med PSG. Begge hold har haft et skuffende efterår, og med blot to point hver slutter turneringen her.

Vangsgaard, Svava og Real-duo klar til knock-out-fasen

Amalie Vangsgaard startede inde for Juventus, der på hjemmebane tabte med 0-1 til Manchester United. Resultatet ændrer dog ikke på, at det italienske hold sammen med United er klar til knockoutfasen.

Sofie Svava så til hele kampen fra bænken, da Lyon storsejrede med hele 4-0 mod Atletico Madrid. Dermed slutter det franske hold som ubesejret med 16 point efter seks kampe, og kun en dårligere målscorer end FC Barcelona placerer dem på andenpladsen.

Også Sara Holmgaard så til fra bænken, da Real Madrid på udebane spillede 1-1 mod Twente. Dermed missede den spanske storklub muligheden for at gå direkte i kvartfinalen, men må i stedet en tur i 1/8-finalen.

Her kan du se alle rundens resultater:

AS Roma 6-1 St. Pölten
Bayern München 3-0 Vålerenga
Benfica 1-1 PSG
Juventus 0-1 Manchester United
Leuven 0-3 Arsenal
Lyon 4-0 Atletico Madrid
Paris FC 0-2 FC Barcelona
Twente 1-1 Real Madrid
Wolfsburg 1-2 Chelsea

Med sidste runde i ligafasen afviklet står det klart, at Barcelona, Lyon, Chelsea og Bayern München er direkte klar til kvartfinalerne. Holdene der blev placeret fra 5-14. pladsen er klart til 1/8-finalerne.

Vålerenga, Roma, Twente, Benfica, PSG og St. Pölten er færdige i turneringen.