Spillerforeningens Årets Hold 2025 er netop blevet offentliggjort. Kun én debutant er at finde på holdet, mens syv er på genvalg.

Hvert år udgiver Spillerforeningen Årets Hold, som er en udvælgelse af 11 danske spillere, der af deres med- og modspillere er blevet hyldet som den bedste på deres position.

I kassen finder vi Maja Bay Østergaard, der igen i år er valgt som bagerste skanse.

Stine Ballisager og Sara Holmgaard, der også var nomineret til Årets Fodboldspiller 2025, er at finde i bagkæden.

På midtbanen er Mille Gejl for første gang at finde på Årets hold. Gejl kom til HB Køge i sommers og har været storspillende i den danske A-liga. Her blev hun også kåret til årets profil.

Den forreste trio består igen i år af Amalie Vangsgaard, Signe Bruun og Pernille Harder. De har alle været storspillende i deres klubber. Harder er også valgt som Årets Spiller 2025 og kunne for niende gang pryde sig med titlen.

Holdet repræsenterer de 11 spillere, som spillerne har valgt som de bedste i hver sin kæde.

Nedenunder ses de 11 udvalgte spillere:

Årets Hold 2025 

Målmand: Maja Bay Østergaard
Forsvar: Sara Holmgaard, Stine Ballisager, Stine Sandbech og Frederikke Thøgersen
Midtbane: Emma Snerle, Janni Thomsen, Mille Gejl
Angreb: Pernille Harder, Amalie Vangsgaard, Signe Bruun

Formationen er hvert år fast i en 4-3-3.