Dansk midtbanespiller skifter til portugisisk storklub

0
256
Foto: FC Porto W

Lærke Tingleff tager springet og skifter OB ud med FC Porto for at jagte internationale oplevelser.

Den 26-årige midtbanespiller Lærke Tingleff, tager et stort skridt i sin karriere og skifter fra OB til den portugisiske storklub FC Porto. Efter et halvt år i Odense, hvor hun nåede at spille 16 kampe, har Lærke Tingleff besluttet sig for at tage udfordringen op og søge nye erfaringer i udlandet.

– Det lå slet ikke i kortene at jeg skulle videre allerede. Jeg har været super glad for at spille i OB, selvom det har været et udforende halvår. Så er der en masse gode mennesker i OB, som vil en det bedste. Men nu ser jeg frem til at kunne følge med fra sidelinjen, og glæder mig til at følge OB’s videre færden.

– Nu skal jeg til Portugal, og det er en oplevelse, jeg virkelig glæder mig til. At fodbolden tager mig til udlandet, er en mulighed, jeg simpelthen ikke kan takke nej til. Jeg er meget taknemmelig for, at Mikkel Bo og klubben støtter mig i dette skridt, det vil jeg gerne takke dem for, siger Lærke Tingleff.

Selvom Lærke Tingleff kun har været i OB i et halvt år, har hun hurtigt sat sit aftryk på holdet. Klubbens sportschef Mikkel Bo Mikkelsen værdsætter den indsats, Lærke Tingleff har lagt i klubben, og forstår hendes ønske om at tage skridtet videre.

– Lærke har været en super vigtig spiller for os, og med hendes erfaring og dedikation har hun sat et stort præg på holdet. Vi havde selvfølgelig håbet at beholde hende længere, men vi forstår fuldt ud, at muligheden for at spille i udlandet er spændende for en spiller som hende. Vi ønsker hende alt det bedste i næste kapitel af karrieren, siger Mikkel Bo Mikkelsen.

Husk at du kan følge alle vinterens transfers fra Danmark og udlandet i FODBOLD FOR PIGERs store transferoverblik her: