Brøndby IF har tilsluttet sig den internationale transferplatform TransferRoom for at styrke deres netværk internationalt og fastholde ambitionen om at være blandt de bedste i Danmark og Europa.
Brøndby IF er blevet en del af TransferRoom’s nye Women’s Marketplace, der forbinder klubber og agenter direkte i transferarbejdet.
Ifølge Kim André Pedersen, der er Head of Women’s Football i Brøndby, er beslutningen et strategisk skridt for klubben.
– Vi tilslutter os TransferRoom for at skabe forbindelser, opbygge vores netværk og arbejde smartere og bedre. TransferRoom kan nedbryde skellene mellem klubber og gøre samarbejdet nemmere og bedre, forklarer Kim André Pedersen.
TransferRooms Women’s Marketplace giver klubber mulighed for hurtigt at indlede transfersamtaler og skabe direkte adgang til beslutningstagere uden for klubbernes traditionelle netværk. Samtidig tilbyder platformen adgang til omfattende spillerdata og markedsindsigt.
I takt med at kvindefodbolden vokser på tværs af landegrænser, bliver international indsigt og stærke relationer en afgørende fordel.
– Vi har nu lettere adgang til personer i andre lande. Vi kan udvide vores viden om forskellige ligaer og få unikke indsigter, lyder det fra Kim André Pedersen.
Derfor er Kim André Pedersens budskab også klart til de klubber, der endnu ikke er en del af TransferRooms Women’s Marketplace.
– Mit budskab til dem, der ikke er på TransferRoom, er: ‘Tilmeld jer’ Lad os skabe forbindelser for at forbedre alle aspekter af kvindefodbold. Lad os bygge noget stærkt sammen.
Med tilslutningen styrker Brøndby IF koblingen mellem klubbens stolte traditioner og et større internationalt udsyn. TransferRoom Women’s Marketplace omfatter allerede klubber fra over 45 ligaer verden over, mens TransferRoom på herresiden benyttes af mere end 800 klubber og 550 agentbureauer, herunder alle klubber i Superligaen.

















