Ung lederprofil skifter fra Brøndby IF til FC Thy-Thisted Q

0
304
Frederikke Bruun er ny spiller i FC Thy-Thisted Q. Foto: Sanne Mortensen

FC Thy – Thisted Q har sikret sig en markant forstærkning frem mod forårssæsonen. Den blot 19-årige Frederikke Bruun skifter permanent fra Brøndby IF og træder ind i truppen med både landsholdserfaring og international seniorfodbold i bagagen.

Forsvarsspilleren har trods sin unge alder allerede været omkring både U17- og U19-landsholdet og bar i en periode anførerbindet for Brøndbys stærke U19-mandskab. I sommeren 2024 blev hun rykket op i klubbens førsteholdstrup og fik sin officielle seniordebut samme år.

I 2025-sæsonen har Bruun været udlejet til svenske IFK Värnamo i den svenske 1. division, hvor hun har samlet værdifuld erfaring mod fysisk stærke og rutinerede modstandere.

Efter prøvetræninger i slutningen af januar stod det hurtigt klart, at der var kemi mellem spiller og klub.

Cheftræner Stefan Vendelbo Madsen fremhæver især hendes energi, kommunikation og intensitet – samt hendes evne til at bringe nye dimensioner ind i holdets spil.

Frederikke Bruun beskrives som en dynamisk og fysisk stærk spiller med tydelige lederegenskaber. Hun er stærk i siderummene og kan dække både backpositioner og kantroller, hvilket giver trænerstaben taktisk fleksibilitet frem mod en vigtig forårssæson.

Selv ser hun skiftet som det naturlige næste skridt i karrieren og glæder sig til at bidrage fra første fløjt.

Hun kan få debut, når FC Thy – Thisted Q åbner sæsonen den 14. marts på udebane mod Østerbro IF.