A-liga-profil med fra start: Her er Michelsens 11 udvalgte

0
200
01.03.2026 - Kvindelandsholdet træner i Herning - Mille Gejl, Danmark Photo: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Det danske kvindelandshold starter i aften VM-kvalifikationen mod Serbien. Her er de 11 spillere, som Jakob Michelsen har valgt til startopstillingen. 

Der venter en spændende kamp på Horsens Stadion i aften, hvor Danmark tager imod Serbien i den første kamp i VM-kvalifikationen. De startende 11 er følgende spillere:

I mål starter Freja Thisgaard, der for nylig skiftede Fortuna Hjørring ud med italienske Napoli.

I bagkæden er der blevet plads til Frederikke Thøgersen, Stine Ballisager, Stine Sandbech, Sofie Svava og Emma Færge, som FODBOLD FOR PIGER for nylig har snakket med om konkurrencen på landsholdet. Til aftenens opgør er hun valgt til tre-backkæden.

På midtbanen starter Sofie Bredgaard, Mille Gejl og Kathrine Kühl. Mille Gejl er dermed den eneste i startopstillingen, der til daglig spiller i den danske A-liga. I december blev hun også kåret som efterårets profil i A-ligaen.

Anfører Pernille Harder og Juventus’ Amalie Vangsgaard fuldender Jakob Michelsens startopstilling.

Startopstilling til Danmark – Serbien

Keeper: Freja Thisgaard

Forsvar: Frederikke Thøgersen, Stine Ballisager, Stine Sandbech, Sofie Svava og Emma Færge

Midtbane: Sofie Bredgaard, Mille Gejl og Kathrine Kühl

Angreb: Pernille Harder og Amalie Vangsgaard