Efter et hattrick og en stærk sæson i Serie A møder Fløe ind til landsholdssamlingen med masser af momentum – og en klar tro på, at hendes udvikling i Napoli kan løfte hendes rolle på det danske landshold.
FODBOLD FOR PIGER har været på besøg i lejren i løbet af de første dage under landsholdssamlingen. Her er der blevet snakket med blandt andet Napoli-stjernen Cecilie Fløe om hendes nyelige hattrick, selvtilliden og om spilletiden på landsholdet.
Cecilie Fløe er ankommet til landsholdslejren med massere overskud. Fire mål i to kampe og et hattrick på samvittigheden i sidste kamp inden landsholdet samledes. Angriberen har været forrygende for Napoli, og nu skal hun bringe den samme succes med sig ind på landsholdet.
– Det altid dejligt at møde ind. Nu har jeg ikke været så meget med, men når jeg har været med, så er det fordi, jeg har haft en god stime i klubben. Og det kan jeg så tage med over i landsholdssamlingen nu, fortæller Cecilie Fløe til FODBOLD FOR PIGER.
Men hun er også tydeligt klar over, at det er andre relationer end i klubben og en anden form for sammenspillethed, der dikterer fodbolden på landsholdet:
– Det er andre settings man skal ind i, når man er på landsholdet end i klubben. Det er mere med at omstille sig – men så er det selvfølgelig rart at have lidt selvtillid med sig fra klubben.
Når jeg har snakket med Jakob, har han været meget positiv.
Napolitansk succes
I sæsonen har hun sat bolden i nettet 12 gange i 22 kampe i den italienske Serie A og i en sæson, hvor Napoli på nuværende tidspunkt befinder sig på fjerde pladsen i den italienske Serie A, er tingene virkelig under forandring. Kort før danskerens ankomst sidste år, havde klubben kun lige sikret sig overlevelse i den bedste række i landet.
Fløe understreger klubbens høje og realistiske ambitioner som en årsag, men må selv anerkende, at sæsonen er gået over alt forventning. Ikke kun for klubben, men også for hende selv:
– Det er jo bare gået over alt forventning. Det har været i takt med, at holdet har været godt, træneren har kunne spille os godt sammen. Sæsonen er både for holdet og for mig gået over alt forventning.
Det har især været tillid fra holdet og staben, som har skabt trygge rammer for den danske angriber til kunne udvikle sig fra start i Napoli.
– Og for mig personligt så har jeg en træner, der virkelig tror på mig og har givet mig en masse tillid, og på den måde har jeg fundet mig selv ret hurtigt i det.
Napoli har tre point op til Juventus, hvor en anden landsholdsangriber, Amalie Vangsgaard, har sin daglige gang. En tredje plads betyder billet til Champions League, og derfor er der meget at spille for i de sidste fire opgør i Serie A.
Og netop Amalie Vangsgaard er Cecilie Fløes direkte konkurrent, når det kommer til spilletid på toppen for det danske landshold. Amalie Vangsgaard blev målscorer i landsholdssamlingen i marts, hvor hun scorede til 2-0 i Danmarks 3-1-sejr over Serbien.
Spilletid på landsholdet
Napoli-angriberen er dog helt tilfreds i sin rolle på det danske landshold, hvor hun mere er blevet bragt som indskifter end starter:
– Jeg er fint tilfreds i min rolle og er glad for at kunne bidrage, med det jeg kan. Og så har Jakob stolt på mig, ved at sætte mig ind for eksempel imod italien, som er et virkelig godt hold. Så der er noget tillid derfra, og det synes jeg er mega fedt at få den tillid.
Landsholdsangriberen er glad for at være med omkring landsholdet, og anser det mest af alt som en ære, om hun sidder på bænken, eller om hun får spilletid. Det handler ikke om et decideret mål – om at få en startplads eller mere spilletid, men i større grad om hendes egen personlige udvikling:
– For mig handler det om at være bedre til hverdag, og så kan det være, at det resulterer i det, men det er ikke mig, der tager den beslutning. Jeg kan kun gøre det, som jeg kan. Jeg kan gøre mig bedre hver dag og kæmp hver dag, også må vi jo se, om jeg får chancen eller ikke får chancen.
– Når jeg har snakket med Jakob, har han været meget positiv, og jeg har været inde i en god udvikling og hvis jeg bliver ved med det, så måske en dag, afslutter den 24-årige landsholdsangriber.
Cecilie Fløe har indtil videre repræsenteret det danske A-landshold seks gange i karrieren. Fløe kan starte på toppen for Danmark, når de tirsdag møder Sverige i kampen om VM-kvalifikation. Kampen spilles på Gmala Ullevi i Göteborg.












