Andrée Jeglertz reflekterer over sin første sæson som træner efter Manchester Citys triumf i Women’s Super League.
I går aftes blev svenske Andrée Jeglertz officelt engelske mestre med Manchester City i hans allerførste sæson som træner for holdet. Det skete efter Arsenal spillede 1-1 mod Brighton, hvilket sikrede, at de ikke kunne indhente City’s 52 point. Dermed afsluttede Manchester City’s mesterskab også Chelsea’s seksårige dominans i ligaen
For træner Andrée Jeglertz var Arsenal’s kamp dog lidt af en nervepirrende oplevelse.
– Det har virkelig været en hård oplevelse at sidde og se et andet hold spille, velvidende at man ikke kan gøre noget ved det. Det var uden tvivl de værste 90 minutter af sæsonen, sagde han på BBC Radio 5 Live, kort efter titlen var sikret.
Når han ser tilbage på sin første sæson, havde han undervejs altid en tro på, at holdet kunne opnå noget stort.
– Jeg ved ikke, om ‘forvente’ er det rigtige ord, men jeg kendte til ambitionerne i klubben, deres investering i kvindefodbolden, kvaliteten af spillerne og deres sult efter at vinde.
– Jeg havde en fornemmelse fra starten, at det var muligt. Jeg er her, fordi klubben ønskede, at vi skulle sigte efter det. Jeg troede bestemt på det, men det gik hurtigt. Vi blev ret gode tidligt, og jo mere du tror på det, desto mere bliver det muligt, især når du har den kvalitet, denne gruppe har, sagde han i samme interview.
Andrée Jeglertz’ tro på holdet og hans fokus på spillerudvikling har været en vigtig del af Manchester Citys succes denne sæson.












