Marie Louise Eta og Union Berlin i historisk sejr

Foto: Union Berlin

Søndag fik Union Berlin den første sejr under Marie Louise Etas ledelse, da man på udebane vandt med 1-3 mod Mainz.

I sidste måned blev der skrevet fodboldhistorie, da Marie Louise Eta som den første kvindelige træner blev ansat i en Bundesliga-klub. Det var ligeledes første gang, at det skete i en af Europas top 5-ligaer.

Søndag blev der tilføjet et nyt kapital til den 34-årige cheftræners historieskrivning.

Her vandt hun og Union Berlin nemlig med 1-3 på udebane mod Mainz, hvilket selv sagt er den første sejr i Bundesliga-historien for en kvindelig cheftræner.

Union Berlin var på forhånd sikret endnu en sæson i den bedste tyske række, der var det primære mål med trænerrokaden, hvor Eta blev hevet op fra klubbens U19 herrehold til en midlertidig rolle som cheftræner for resten af sæsonen.

Det er fortsat planen, at Marie Louise Eta fra næste sæson skal være cheftræner for klubbens Frauen Bundesliga-hold, hvor hun kommer til at råde over den tidligere FC Nordsjælland-bomber Alma Aagaard.