Tre A-Ligaspillere kan få debut for U23-landsholdet i tyske testkampe

Fotos: FC Nordsjælland & FC Midtjylland

FC Nordsjælland-duoen Carli Scheuer Moesgaard og Flora Højer samt FC Midtjyllands Hannah Fruensgaard kan alle få debut for U23-landsholdet, der i starten af juni møder Tyskland i to testkampe.

Starten af juni byder på en landsholdssamling for U23-landsholdet, og her har cheftræner Mark Strudal udtaget sin sidste trup, inden han stopper i jobbet fra 1. juli.

I truppen, der skal møde Tyskland i to testkampe, er masser af gengangere fra seneste samling, men der er dog også blevet plads til flere nye.

Således kan tre A-Ligaspillere stå over for deres debut ved den kommende samling.

Der er tale om FC Nordsjælland-duoen Carli Scheuer og Flora Højer samt FC Midtjyllands Hannah Fruensgaard. Alle er 19 år, og særligt FCN-duoen har været fast inventar på de yngre landsholdsårgange, hvor venstrebacken Scheuer har hele 46 U-landskampe på CV’et, hvilket faktisk er flest i hele den aktuelle U23-trup.

Ud af de 20 udtagede spillere er hele 16 af dem fra A-Liga/Kvalifikationsspillet. Heraf er HB Køge topscorer med hele fem spillere, mens FC Midtjylland har fire spillere med.

Fra udlandet er Häckens Pernille Sanvig med efter sin seneste A-landsholdsudtagelse, og derudover er der genvalg til RB Leipzigs Nikoline Dudek, Djurgårdens Selma Svendsen og Malmø FF’s Karoline Olesen.

Se hele truppen herunder: 

  • Alberte Vingum (HB Køge)
  • Marie Gade (AGF)
  • Carli Scheuer Moesgaard (FC Nordsjælland)
  • Clara Jepsen (FC Midtjylland)
  • Frida Nautrup (FC Midtjylland)
  • Ida Marie Jørgensen (HB Køge)
  • Nikoline Dudek (RB Leipzig)
  • Selma Svendsen (Djurgården)
  • Therese Vestermark (FC Midtjylland)
  • Elvira Bull Nejmann (AGF)
  • Hannah Fruensgaard (FC Midtjylland)
  • Karoline Olesen (Malmø FF)
  • Pernille Sanvig (BK Häcken)
  • Sarah Thygesen (HB Køge)
  • Flora Højer (FC Nordsjælland)
  • Josefine Valvik Laursen (Fortuna Hjørring)
  • Karen Linnebjerg Knudsen (FC Nordsjælland)
  • Mai Wendicke (HB Køge)
  • Sara Amby (Kolding IF)
  • Signe Markvardsen (HB Køge)

U23-landsholdet spiller mod Tyskland den 4 og 8. juni. Begge kampe spilles i Tyskland i henholdsvis Leipzig og Halle.