I weekenden fuldførte den danske landsholdsduo Sofie Svava og Sara Thrige en double med deres respektive klubber Lyon og PSV, der begge sluttede sæsonen med en pokaltitel.
Der har været masser af trofæer til de danske landsholdsprofiler rundt om i Europa, og i denne weekend blev der tilføjet yderligere sølvtøj.
I Frankrig var kom Sofie Svava ind, da Lyon blev franske mestre efter en overbevisende sejr i playoff-finalen mod Paris FC.
Efter at være gået ubesejret gennem grundspillet med 60 point i 22 kampe, og en sejr på hele 8-0 i semifinalen mod Nantes, skulle det hele afgøres over én kamp, der blev afviklet på Lyons hjemmebane.
Her var der heller aldrig tvivl om udfaldet, og efter 22 minutter var Lyon i front med 3-0 på to scoringer af Tabitha Chawinga og en enkelt af Melchie Dumornay, der efter en times spil var på pletten igen.
Sofie Svava kom på banen efter 69 minutter og så til da stjernen Dumornay fuldendte sit hattrick med målet til 5-0, der blev kampens sidste.
Det var Lyons 19. liga-titel og den femte i træk. Klubben har siden 2007 kun misset et enkelt mesterskab – i 20/21-sæsonen, hvor PSG brød Lyons historiske dominans.
Ligacup-titel til Thrige og co.
Også for Sara Thrige var der mere at fejre i denne weekend, da finalen i den hollandske ligacup, Eresdivisie Cup, blev afviklet.
Turneringen består udover den forsvarende mestre af de tre hold, der har ligget øverst ved afslutningen af de første tre fjerde-dele i løbet af sæsonen, mens det de næstbedste placerede hold kan få pladsen ved samme førerhold.
Derfor var også Twente, Feyenoord og Ajax kvalificeret til miniturneringen, der lagde fra land med semifinaler den 25. maj. Her vandt PSV med 2-0 over Twente, og holdet var derfor klar til finalen mod Ajax.
Her viste PSG fredag klassen med en sikker 3-0-sejr. Sara Thrige så hele kampen fra bænken, men den danske landsholdsback har ellers spillet regelmæssigt fra start i forårssæsonen.
Hun kan nu se frem til at få en landsmand som træner, da FC Nordsjællands tekniske direktør og Head of Coaching, Kasper Kurland, overtager trænerjobbet i PSV fra 1. juli, mens også FCN-profilen Josefine Funch tager samme vej.











