U19-landsholdet uddeler tæsk i debutkamp

U19-landsholdet ved EM-kvalifikationsturneringen i Serbien, april 2026. Foto: DBU

U19-landsholdet vandt med fire, da de lørdag aften slog Wales i en testkamp – debut til den nye U19-årgang, der virkelig tog fra sig i deres første kamp i 2026/27-sæsonen.

Det blev en magtpræstation, da U19-landsholdet slog Wales på eget græs. U19-truppen er samlet i Wales fra den 3.-7. juni, hvor de lørdag aften mødte netop Wales i en testkamp.

Samlingen var første gang, den nye U19-årgang har været samlet – men det fik ingen indflydelse på spillet på banen – hvor de danske talenter virkelig brillerede.

Hele fem scoringer blev sat ind af danskerne i opgøret, som de vandt 1-5.

Mille Kjærgaard, Sophia Parkegaard, Nellie Gejel, Mila Bischoff og Laura Strauss stod for de fem scoringer. En flot præstation fra den nye U19-årgang, der kun lige har taget hul på den nye sæson – og har mange flere kampe endnu.

Er du også glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbolden? Hjælp os med at fortsætte – støt vores crowdfunding, som du kan læse mere om her: