I sin faste klumme kigger fodboldtræner Allan Drost denne gang nærmere på AGF’s seneste tilføjelser uden for kridtstregerne.
I en fast klumme hos Fodbold For Piger kommer fodboldtræner og nuværende talent- og akademichef i Viborg FF, Allan Drost, med analyser og perspektiver på den bedste danske række og de ting, der rør sig.
Denne gang er turen dog kommet til AGF, der i midtugen har ansat en ny sportslig ansvarlig og samtidig præsenteret nye tiltag for at styrke klubbens sportslige udvikling.
AGF opruster uden for banen – men har klubben endelig forstået, hvor problemet ligger?
AGF har ansat Jimmy Bonde som ny Head of Women’s Football, hentet Allan Frederiksen ind i bestyrelsen og etableret et sportsligt udvalg. Det ligner en styrkelse af organisationen. Men efter endnu en periode med sportslig tilbagegang er spørgsmålet ikke blot, om AGF har fået flere kompetente mennesker omkring holdet. Det er, om klubben denne gang formår at skabe den kontinuitet og retning, der alt for længe har manglet.
Det er næsten blevet et tilbagevendende tema i AGF Kvindefodbold.
Nye mennesker. Nye kompetencer. Nye ambitioner om at skabe et stærkere talentmiljø og en tydeligere sammenhæng mellem akademi og førstehold.
Og nu sker det igen. Onsdag præsenterede AGF Jimmy Bonde som ny Head of Women’s Football, Allan Frederiksen som nyt bestyrelsesmedlem og etableringen af et sportsligt udvalg, der skal sikre en tættere forbindelse mellem bestyrelsen og den sportslige hverdag.
På papiret er det svært at indvende ret meget. Jimmy Bonde kommer med erfaring fra Silkeborg Q og et indgående kendskab til pige- og kvindefodbolden i Aarhus og Østjylland. Allan Frederiksen kender både AGF og talentudviklingens vilkår, mens drengesidens talentchef, Marc Søballe, skal bidrage til det nye udvalg.
Det er i høj grad kompetencer, der giver mening.
Det interessante er imidlertid ikke, hvem AGF har ansat men i stedet hvorfor klubben igen har behov for at styrke en organisation, der gentagne gange er blevet præsenteret som værende under udvikling.
Fra ambitioner om toppen til virkeligheden i bunden
For kontrasten mellem ambitioner og resultater er efterhånden vanskelig at ignorere.
For et år siden lå AGF nummer fire i A-Ligaen. Klubben havde i perioder vist, at den kunne konkurrere med de bedste, og der var grund til at tro, at aarhusianerne kunne etablere sig som en del af rækkens stærkere miljøer.
Siden er udviklingen gået den forkerte vej. Forårets mesterskabsspil blev en lang sportslig nedtur, og sommerens ændringer i trænerstab og spillertrup har ikke vendt udviklingen. Efter 13 spillerunder i denne sæson ligger AGF sidst med blot tre point, én sejr og en målscore på 8-34. Senest blev det til endnu et nederlag, da FC Midtjylland tirsdag vandt 2-0 i Vejlby.
Det er ikke længere en dårlig periode, der kan forklares med enkelte uheldige kampe. Men derimod en længerevarende sportslig tilbagegang. Netop derfor er onsdagens organisationsændringer interessante.
For måske er AGF ved at erkende, at problemerne ikke alene skal findes hos den cheftræner, der står på sidelinjen, eller de spillere, der løber på banen. Måske handler de i lige så høj grad om de beslutninger, der bliver truffet længere oppe i organisationen.
AGF har før haft de rigtige intentioner
Det er nemlig ikke første gang, AGF fremhæver talentudvikling, sammenhæng og en tydelig sportslig struktur som centrale indsatsområder.
Så sent som i december 2025 ansatte klubben Mari Savolainen som Head of Coaching med ansvar for blandt andet spillerudvikling, akademistruktur og trænerstrategi. Hun blev præsenteret som en vigtig del af arbejdet med at styrke sammenhængen mellem ungdoms- og seniorfodbolden. Få måneder senere var samarbejdet afsluttet.
I stedet hentede AGF Anders Fedder Kristensen fra ASA til en kombineret rolle som First Team Coach og Head of Coaching – igen med et tydeligt fokus på talentudvikling og forbindelsen til førsteholdet.
Nu bliver Jimmy Bonde så ansat som Head of Women’s Football, mens et nyt sportsligt udvalg skal skabe fælles retning.
Det er ikke nødvendigvis udtryk for dårlige beslutninger. Organisationer udvikler sig, og nye behov kan kræve nye kompetencer. Men når den samme ambition om sammenhæng og kontinuitet igen og igen ledsages af ændringer i nøglefunktionerne, opstår et oplagt spørgsmål:
Hvordan skaber man kontinuitet i et talentmiljø, hvis organisationen omkring det hele tiden forandrer sig? Talentudvikling er ikke noget, man etablerer med en ny stillingsbetegnelse. Det er i stedet resultatet af et langsigtet arbejde, hvor principper, forventninger og beslutninger skal hænge sammen over flere sæsoner. Og hvor klubben skal være i stand til at fastholde retningen, også når resultaterne svigter.
Et sportsligt udvalg kan være løsningen – eller endnu et led i kæden
Det mest interessante i AGF’s pressemeddelelse er derfor måske slet ikke ansættelsen af Jimmy Bonde men i stedet etableringen af det sportslige udvalg.
Med bestyrelsesformand Jacob Nielsen, Allan Frederiksen, Jimmy Bonde og Marc Søballe omkring bordet samler AGF både ledelsesmæssige og fodboldfaglige kompetencer. Samtidig bliver drengesidens talentudvikling repræsenteret i arbejdet med kvindefodboldens fremtid.
Det kan være et vigtigt skridt.
For en klub som AGF bør have mulighed for at udnytte langt flere synergier på tværs af organisationen, end hvis pige- og kvindefodbolden udvikles som et isoleret projekt.
Men et udvalg skaber ikke automatisk bedre beslutninger – det afgørende bliver, hvordan ansvaret fordeles. Hvem definerer den sportslige strategi? Hvem har mandat til at træffe de nødvendige beslutninger? Og hvem bliver holdt ansvarlig, hvis udviklingen igen udebliver?
Jimmy Bonde skal have mulighed for at lede den sportslige udvikling – ikke blot administrere beslutninger, som andre træffer for hvis alle skal have indflydelse på den sportslige retning, risikerer man også, at ingen for alvor får ansvaret for den.
Det er ikke en kritik af udvalget, før det har fået mulighed for at arbejde men alene en påmindelse om, at flere kompetencer kun er en styrkelse, hvis de bliver organiseret rigtigt.
Talentudvikling må ikke blive en forklaring på manglende resultater
Der er samtidig en anden balance, AGF skal finde. Jimmy Bonde fremhæver selv ønsket om at skabe et stærkt udviklingsmiljø og en tydelig forbindelse mellem akademi og førstehold.
Det er en fornuftig ambition – men kun så længe talentudvikling ikke alene bliver en bekvem forklaring på, hvorfor førsteholdet ikke er konkurrencedygtigt. De to ting bør ikke være modsætninger – snarere tværtimod.
Et velfungerende akademi skal over tid være med til at gøre førsteholdet stærkere. Og et konkurrencedygtigt førstehold skal skabe en attraktiv ramme, hvor de bedste unge spillere kan udvikle sig og tage næste skridt.
Hvis førsteholdet gennem længere tid taber langt flere kampe, end det vinder, bliver den sammenhæng vanskeligere at skabe.
Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt, at AGF fremover producerer flere talenter. Klubben skal også være dygtigere til at sammensætte en seniortrup, hvor talent, erfaring, kvalitet og spillestil understøtter hinanden.
Sommerens transfervindue efterlod netop spørgsmål om, hvorvidt AGF havde gjort tilstrækkeligt for at ændre den sportslige udvikling, som allerede var tydelig i foråret.
De spørgsmål er kun blevet mere relevante siden.
Det afgørende er ikke næste ansættelse – men næste beslutning
Der er grund til at anerkende, at AGF reagerer.
Klubben tilføjer erfaring, styrker forbindelsen til drengesiden og forsøger at skabe en tættere sammenhæng mellem de sportslige og strategiske beslutninger.
Det er positivt – den egentlige prøve begynder dog først nu. For AGF mangler ikke ambitioner. Klubben mangler heller ikke et geografisk opland med masser af talent eller et navn, der kan tiltrække opmærksomhed.
Det, der indtil videre har manglet, er evnen til at omsætte potentialet til en stabil sportslig udvikling og måske er det netop derfor, den nye organisering er så interessant.
For AGF’s største udfordring er ikke nødvendigvis at finde flere dygtige mennesker. Det er at skabe en organisation, hvor de dygtige mennesker får mulighed for at lykkes sammen – og over tid.
Jimmy Bonde skal ikke vurderes på, om han kan ændre AGF’s situation på få måneder. Men han skal være med til at sikre, at de beslutninger, klubben træffer nu, også giver mening om to og tre år.
Det kræver en tydelig strategi for talentudvikling, rekruttering og spillestil.
Det kræver klare ansvarsområder.
Og det kræver ikke mindst, at AGF tør fastholde en retning længe nok til, at den kan skabe de resultater som den lige nu slider med, såvel på senior- som på akademiniveau.
For der er en væsentlig forskel på at udvikle sin organisation og konstant at ændre den. AGF har endnu en gang præsenteret mennesker, der skal være med til at skabe en bedre fremtid. Nu skal klubben vise, at den også kan skabe de rammer, der gør fremtiden mulig.
Allan Drost (f. 1975) er fodboldtræner og har i størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med pige- og kvindefodbolden. Han har blandt andet været både cheftræner og manager i Kolding IF og FC Thy-Thisted Q, mens han uden for landets grænser har vundet et færøsk mesterskab med KÍ Klaksvik.
Han er i besidelse af UEFAs højeste trænerlicens, Pro Licens, og har herudover en kandidatuddannelse i International Business & Modern Languages. Uden for kridtstregerne har han i en årrække beskæftiget sig med HR og rekruttering og har i denne sammenhæng arbejdet med blandt andet ledelse og ledelsesudvikling. I dag er han ansat som akademi- og talentchef i Viborg FF.
