3F: Favoritsejre med masser af mål

0
970
Sanne Troelsgaard stod for en enkelt af Skovbakkens scoringer. Foto: Steen Trolle
Sanne Troelsgaard stod for en enkelt af Skovbakkens scoringer. Foto: Steen Trolle

Målene regnede ind i weekendens 3F-runde, som slog hul mellem top tre og resten af rækken

Af Steen Trolle

8-1 i Hjørring, 6-2 i Aarhus og 7-0 i Brøndby.

Jo, weekendens runde i 3F-ligaen var et regulært målorgie, og det var favoritterne, der stod for massescoringerne.
Fortuna-Hjørring vandt hjemme 8-1 over OB, Skovbakken slog KoldingQ 6-2 og i Brøndby vandt hjemmeholdet stensikkert 7-0 over SønderjydskE.

I Aarhus lykkedes det ellers KoldingQ at komme på 1-1 efter 12 minutter. Men Skovbakken slog hurtigt til på et mål af Sanne Troelsgaard, og derefter var det så som så med spændingen. Ved pausen stod der 4-2 og i 2. halvleg scorede Skovbakken yderligere to gange. Ud over Sanne Troelsgaard stod Pernille Harsder (2), Malene Bjerg Hanen, Sofie Junge og Louise Kristensen for Skovbakkens scoringer, mens Caroline Schneider og Louise Eriksen stod for hver en Kolding-scoring.

I Hjørring stod Kristine Pedersen for fire af Fortunas scoringer i storsejrene over OB. De øvrige mål blev sat ind af Leena Khamin (2) og Lisa-Marie Woods og Sine Hovesen. Laura Hoffmann stod for Obs enlige scoring i det 86. minut.

I Brøndby var Lise Munk den store målskytte. Hun lavede hattrick i 7-0-sejren, mens Nanna Christiansen, Julie Rydahl, Camilla Kur og Theresa Nielsen scorede hver én gang.

Med sejrene er der slået et stort hul mellem top tre og resten af 3F-ligaen. Brøndby er på førstepladsen a point med Fortuna Hjørring, men Brøndby har spillet en kamp mindre. Skovbakken er på tredjepladsen med 27 point.

I de øvrige kampe vandt BSF 1-0 ude over Vejle, mens Tåstrup hjemme slog Team Viborg med 5-2 .

Skovbakken jubler efter Malene Berg Hansens scoring til 1-0. Foto: Steen Trolle
Skovbakken jubler efter Malene Berg Hansens scoring til 1-0. Foto: Steen Trolle
Skovbakken-KoldingQ 6-2. Foto: Steen Trolle
Skovbakken-KoldingQ 6-2. Foto: Steen Trolle