Malmø vandt det svenske mesterskab igen

0
1002
LDB FC Malmö har vundet det svenske mesterskab for andet år i træk. Foto: LDB FC Malmö

LDB FC Malmø er for andet år i træk svenske mestre. Den tidligere OB-spiller Katrine Veje scorede i lørdagens 6-0-sejre

Af Steen Trolle

Med en scoring til 3-0 bare 34 sekunder inde i anden halvleg, var den tidligere OB-spiller Katrine Veje med til at slå sejren fast, da LDB FC Malmø lørdag sikrede sig det svenske mesterskab for andet år i træk.

Malmø spillede i opvisningsstil og vandt hele 6-0 over Ôrebro. Første scoring faldt efter bare 49 sekunder, og derefter stod der Malmø på stort set alt.

”En fantastisk kamp, hvor vi endelig får vist, hvor gode vi er,” sagde mesterholdets træner Martin Sjögren til NorraSkåna efter kampen.

Mesterskabet er stortalentet Katrine Vejes første med klubben. Hun skiftede inden sommerferien fra OB.
LDB FC Malmø slutter sæsonen med 49 point, ét point foran Göteborg og Umeå. Hammarby og Dalsjöfors rykker ud.