Svensk mesterklub reddet fra konkurs

0
1006

De svenske mestre fra LdB FC Malmø, som har danske Katrine Veje og Christina Ørntoft i truppen, er blevet reddet fra en truende konkurs. Klubben mangler penge, fordi sponsorindtægterne er faldet drastisk, men nu har Malmø Kommune valgt at hjælpe klubben med i alt 1,4 millioner svenske kroner. Det skriver sydsvenskan.se

Kommunens hjælp falder i to dele: Dels køber Malmø Kommune nogle kioskbygninger, som klubben har drevet på sin hjemmebane. Dels giver kommunen et kontant tilskud på 650.000 svenske kroner. Til gengæld skal alle skolebørn i kommunen fremover have gratis adgang til LdB FC Malmös hjemmekampe.

LdB F Malmö kommer tirsdag til Danmark for at spille træningskamp mod de danske mestre fra Brøndby.