U18 DM: KoldingQ har fokus på udvikling af spillerne

0
1128
KoldingQ i en træningskamp mod U18 DM-rivalerne fra Næsby. Fynboerne vandt 4-2.
KoldingQ i en træningskamp mod U18 DM-rivalerne fra Næsby. Fynboerne vandt 4-2.

FODBOLD FOR PIGER varmer op til forårssæsonen i U18 DM-ligaen. Vi har spurgt alle U18-trænerne om deres målsætninger for sæsonen, vinterforberedelser, til- og afgang af spillere mv. Her svarer cheftræner Jesper Bisgaard på vegne af KoldingQ:

Målsætning for sæsonen:

Vi har ikke de store mål resultatmæssigt. Det vigtigste er at udvikle spillerne. Vi skal udvikle den næste landsholdsspiller og udvikle spillere til 3F-holdet og samtidig have fokus på de øvrige spilleres udvikling.

Vurdering af sæsonen indtil nu:

Det er en lidt ekstrem liga i år, med mange meget lige kampe. Rent resultatmæssigt har den været okay for vores vedkommende uden at være prangende. Vi spillede for mange uafgjorte kampe i efteråret. Vi har haft en del uro omkring i truppen i efteråret, og fik vores anfører korsbåndsskadet, så vi er gået fra at have et relativt erfarent hold til et meget ungt hold. Men nu har vi et meget slagkraftigt hold.

Fokusområder i øvrigt:

Vi har fokus på at skabe en kultur, hvor man træner ordentligt og godt, og hvor det godt kan lade sig gøre at spille elitefodbold og f.eks. studere samtidig. Vi går meget op i at fortælle pigerne, hvad vi forventer af hinanden, og vi har skabt et godt miljø, hvor der er plads til alle.

I år har vi så den store udfordring, at der er mange spillere på efterskole. Det går ud over træningsmiljøet og gør det også svære at have en resultatmæssig målsætning.

Vi vil gerne spille fodbold, hvor vi har bolden meget. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre med bolden begge veje. Vi vil hellere gøre det rigtige og så begå nogle fejl, end at vælge de forkerte løsninger. Intentionen skal hele tiden være at spille bolden.

Tilgang af spillere:

  • Amalie Rasmussen, Gråsten  Boldklub
  • Ditte Hansen, Åbenrå Boldklub
  • Simone Jørgensen, Team VAB (Vejen)
  • Clara Melvang, Team VAB
  • Julie Skov, egen, årgang 97

 Afgang af spillere:

  • Karoline Lykkebo Nielsen, 3F Liga
  • Julie Hollænder, stoppet pga. efterskole
  •  Matilde Christiansen, stoppet

Resultater af træningskampe:

Træningskampene er gået lidt op og ned resultatmæssigt, fordi vi ikke har kunnet stille med samme hold pga. landsholdsudtagelser:

  • 1-2 3F Liga (2 gange)
  • 6-1 over OB
  • 1-2 Asa (1. division Århus)
  • 1-2 Horsens SIKs 1. division
  • 6-1 over Vardes 1. division
  • 2-4 Næsby

Aktuel stilling:

  • 1 Brøndby, 29 point
  • 2 Horsens SIK, 26 point
  • 3 Thisted FC, 23 point
  • 4 Fortuna Hjørring, 22 point
  • 5 Næsby, 22 point
  • 6 BSF, 21 point
  • 7 KoldingQ, 21 point
  • 8 Varde, 10 point
  • 9 OB, 10 point
  • 10 Team Viborg, 8 point
  • 11 Skovbakken, 8 point
  • 12 Vejle, 2 point

Hvilke kampe bliver nøglekampe for jer:

Den første mod Brøndby. Den vil betyder sindssygt meget for, hvilket forår det bliver for os. Derudover er det altid sjovt at møde Horsens, BSF, Thisted og Næsby.  

Bud på DM-vinder 2012:

Brøndby vinder foran Fortuna og Horsens. Jeg vil gætte på, at vi kommer til at ligge et sted mellem 3.-6-pladsen. Et slag på tasken: Vi bliver nummer fire.

KoldingQs kampprogram:

  •  Ma 9/4: Brøndby-KoldingQ  
  • Sø 15/4: Team Viborg-KoldingQ
  • Lø 21/4: KoldingQ-Varde
  • Lø 5/5: KoldingQ-BSF
  • Ti 8/5: Horsens SIK-KoldingQ
  • Lø 19/5: Næsby-KoldingQ
  • Lø 26/5: KoldingQ-Thisted FC
  • Lø 2/6: Skovbakken-KoldingQ
  • Lø 9/6: KoldingQ-OB
  • Sø 17/6: Vejle-KoldingQ