Hillerød åbner U18 DM-sæsonen

0
781
Det nye U18 DM-hold fra Hillerød med bl.a. Line Munk Hansen åbner sæsonen mod OB.
Det nye U18 DM-hold fra Hillerød med bl.a. Line Munk Hansen åbner sæsonen mod OB.

Det bliver den nye pige i klassen, som skal først til tavlen, når den nye sæson i U18 DM-rækken starter i weekenden 11.-12. august.

Hillerød GI Damefodbold, som har fået ny licens til landets bedste U18-række, får således lov at åbne sæsonen med en hjemmekamp den 11. august – dagen før de øvrige hold i U18 DM-ligaen skal i aktion for første gang.

Hillerød åbner mod OB, og allerede ugen efter får holdet lov at mærke, hvad det vil sige at spille i en landsdækkende række: Her skal Hillerød nemlig hele vejen til Nordjylland, hvor der venter en udekamp mod Fortuna Hjørring.

Derefter gælder det Skovbakken hjemme, og lørdag den 1. september venter så en af de helt store udfordringer for Hillerød: Her gælder det nemlig sølvvinderne fra Horsens SIK, der også i den nye sæson ser ud til at blive et af rækkens stærkeste hold.

U18 DM-vinderne fra Brøndby lægger ud hjemme mod Varde, mens BSF møder Thisted, Team Viborg tager i mod Skovbakken og Næsby får besøg af Fortuna Hjørring.

Hele kampprogrammet kan ses her.