3F: Brøndby slog Fortuna / Første sejr til BSF / B1913 tabte til KoldingQ

0
884
Sanne Troelsgaard - sidste års ligatopscorer fortsætter hvor hun slap med to mål i dag mod Fortuna.
Sanne Troelsgaard – sidste års ligatopscorer fortsætter hvor hun slap med to mål i dag mod Fortuna.

Tre kampe, ni point, en målscore på 13-0. Sidste års vinder af 3F Ligaen, Brøndby IF, stormer videre i den nye sæson, hvor holdet efter tre runder har sparket sig sikkert op på førstepladsen. Lørdag blev det til en sikker sejr  over guldrivalerne fra Fortuna Hjørring, som hjemme i Nordjylland blev slået med 2-0 på to mål af Sanne Troelsgaard.

”Jeg synes, at vi havde fortjent sejren. Vi er dominerende i næsten hele kampen, vi vinder nærkampene, og vi havde godt styr på vores organisation,” sagde målscoreren efter kampen ifølge 3f.dk/fodbold.

Sanne Troelsgaard er nu oppe seks scoringer og indtager topscorerlisten i 3F Ligaen.

I Ballerup fik BSF endelig point på kontoen efter en skidt sæsonstart med to nederlag. Vejle var på besøg og blev slået med 3-1 på mål af Nanna Larsen, Henriette Dahl og Annah Senyondwha. U17-landsholdsspilleren Sarah Dyrehauge stod for Vejles enlige scoring.

I Odense  led oprykkerne B1913 deres første pointtab. KoldingQ var på besøg og rejste hjem med alle tre point efter en 2-0-sejr på mål af bl.a. nytilkomne Lotte Troelsgaard, søster til Sanne Troelsgaard.

Oprykkerne fra B93-HIK-Skjold tabte også . I Taastrup blev de slået med 4-3 af et hjemmehold, som nu indtager andenpladsen i ligaen efter en fin sæsonstart med to sejre og en enkelt uafgjort. Julie Tavlo, Stine Søndergaard, Nina Keller og Amalie Hansen stod for hjemmeholdets scoringer, mens U18 DM-ligaens topscorer fra sidste sæson, Amalie Thestrup, scorede i sin debutkamp for B93-HIK-Skjold. De to øvrige scoringer stod Gitte Pedersen og Liv Saxild for.