BSF efter skidt start: Vi skal have tre point mod Vejle

2
812
Annah Senyoundwha ("AH") er en flere nye offensivspillere i BSF. Her med bolden mod Taastrup FC.
Annah Senyoundwha (“AH”) er en flere nye offensivspillere i BSF. Her med bolden mod Taastrup FC.

”Det er en must-win-kamp”.

Cheftræner Denni Conteh, Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF), taler krystalklart sprog forud for lørdagens 3F-liga-opgør mod Vejle Boldklub i Ballerup Idrætspark. Efter en skidt start med nul point i to kampe, skal der bare tre point på kontoen m od Vejle:

Cheftræner Denni Conteh, BSF.

”Vi har tabt nogle værdifulde point i starten. Vores målsætning er at komme i slutspillet, så derfor skal vi have tre point mod Vejle,” siger Denni Conteh.

BSF har i sommerpausen sagt farvel til to markante profiler. Målmand Tina Cederquist har lagt fodboldstøvlerne på hylden, og midtbanedynamoen Simone Boye Sørensen er rejst til USA, hvor hun skal spille fodbold og gå på college.

Til gengæld er der kommet en række unge talenter til klubben, bl.a. Brøndby-spillerne Mie Leth Jans, Josefine Alberts og Annah Senyondwha, samt Skjolds kreative kantspiller Fatima El Foul. Louise Kristiansen er også vendt tilbage fra Skovbakken. Men udskiftningerne på holdet har kostet i de første kampe, konstaterer Denni Conteh:

”Vi har fået nogle rigtig spændende spillere til klubben, men de er kommet sent til, de er unge og de er ikke helt indspillet endnu. Samtidig har det nok fået større betydning end vi havde regnet med, at vi har mistet Simone og Cederquist,” vurderer cheftræneren.

Han har også måtte trækkes med skader på centrale poster i de første par kampe, hvor BSF har tabt henholdsvis 3-1 ude mod B1913 og 3-1 hjemme mod Taastrup FC. Men nu ser det bl.a. ud til, at anfører Mathilde Blak Madsen er klar igen, og samtidig har holdet fået ny tro på tingene efter onsdagens ottendedelsfinale i pokalturneringen, hvor BSF slog BK Heimdal med 6-0:

”Den kamp har givet noget selvtillid. Vi fik arbejdet med vores offensive spil og der er klart ting, som vi kan tage med videre fra denne kamp,” siger cheftræneren.

Weekendens runde i 3F Ligaen:

Lørdag 18. august

  • Kl. 13: B 1913-KoldingQ
  • Kl. 13: Taastrup FC-B.93/HIK/Skjold
  • Kl. 13: BSF-Vejle
  • Kl. 13:30: Fortuna Hjørring-Brøndby (vises på Kanal Sport)

Søndag 19. august

  • Kl. 13: Skovbakken-OB

2 COMMENTS