Champions League: Fortuna Hjørring vandt – Brøndby tabte

0
775
Nadia Nadim scorede to gange i Fortuna Hjørrings Champions League-kamp onsdag aften.

Fortuna Hjørring kom bedst fra start af de danske hold, da der onsdag var premiere på årets udgave af kvindernes Champions League. På udebane i Skotland blev det til en 2-1-sejr over Glasgow City på to mål af Nadia Nadim, og nordjyderne har dermed et godt udgangspunkt før næste uges returkamp i Hjørring.

Brøndby fik derimod en skidt start. Ude mod norske Stabæk, der har landsholdsanfører Katrine S. Pedersen på holdet, blev det til et nederlag på 2-0. Begge mål blev scoret kort inde i anden halvleg og Stabek var ifølge 3f.dk/fodbold tættere på 3-0 og 4-0 end Brøndby var på en reducering. Ydermere brændte Stabæk et straffespark i første halvleg.

Brøndby spiller returkamp i Brøndby på onsdag den 3. oktober kl. 18.30. Fortuna Hjørrings returkamp spilles samme aften kl. 20.15.