Følg Danmark til EM for under 200 kroner

0
740


225 svenske kroner = 198 danske kroner. For så meget – eller lidt – kan du følge alle det danske kvindelandsholds tre gruppekampe ved EM, som spilles fra den 10. juli i Sverige.

DBU forventer at starte billetsalget den 14. februar, og ifølge 3f.dk/fodbold kan der købes en ”follow my team”-billet til de tre danske gruppekampe mod Sverige, Italien og Finland til følgende priser:

  • Kategori 1: 450 svenske kroner (ca. 52 Euro)
  • Kategori 2: 335 svenske kroner (ca. 39 Euro)
  • Kategori 3: 225 svenske kroner (ca. 26 Euro)

Danmark åbner EM mod værtslandet Sverige onsdag den 10. juli kl. 20:30 på Gamle Ullevi i Göteborg. Lørdag den 13. juli kl. 18:30 møder vi Italien på Ôrjans Vall i Halmstad, og tirsdag den 16. juli kl. 20:30 spilles den sidste gruppekamp mod Finland på Gamle Ullevi.