Brøndbytræner: Superfedt at spille Champions League

0
826
Mia Brogaard i kamp med Lyons svenske stjerne Schelin. Foto: John Jessen Hansen
Mia Brogaard i kamp med Lyons svenske stjerne Schelin. Foto: John Jessen Hansen
Mia Brogaard i kamp med Lyons svenske stjerne Lotta Schelin under en tidligere Chl-kamp.

Når Brøndbys 3F-kvinder onsdag aften spiller 1/16-finale i kvindernes Champions League ude mod Barcelona, så er Brøndbytræner Peer Lisdorf i noget nær sit es. Han fortæller i et interview med Brøndbys hjemmeside, at de internationale kampe er blandt de mest spændende opgaver som træner.

”Jeg glæder mig rigtig meget, for man får en stor oplevelse hver gang, når man skal sætte sig ind i nogle nye modstanderes spillestil og kan sidde og analysere, fodboldnørde og lægge taktik. Det er med til at udvikle mig som træner, og så det jo sjovt, for der er noget internationalt snit over det. Man bliver matchet på en anderledes måde, så det er super fedt,” siger han.

Med til at gøre det sjovt er også, at spillerne er topmotiverede:

”De her opgør er nok nogle af de letteste kampe at være træner i, for spillerne får en indre motivation til virkelig at yde det maksimale i de  store opgør,” siger Peer Lisdorf.

Brøndbys cheftræner Peer Lisdorf tror på, at Brøndby kan overraske de spanske mestre.
Brøndbys cheftræner Peer Lisdorf tror på, at Brøndby kan overraske de spanske mestre.

Sådan vil Brøndby slå Barcelona

Målet er en sejr i den første kamp, og selv om modstanderen spiller i den velkendte Barcelonastil med positions-og kombinationsfodbold på et højt teknisk niveau, så tror Peer Lisdorf på, at Brøndby har de fornødne våben til at slå det spanske tophold:

”Jeg forventer, at kampen i Barcelona bliver meget lige, men jeg forventer også at vi kan overraske dem ved at gøre noget de ikke er vant til. Jeg tror mange af deres modstandere står lavt på banen, så de får god til at bygge deres spil op, så der har vi nogle planer for hvordan vi kan bryde deres spil,” siger Brøndbytræneren.

”Det svært at vurdere deres niveau, men jeg har da en ide om hvordan de vil spille. Jeg har ikke indtryk af at deres liga er så fysisk præget, så det kunne være interessant at udfordre dem på fysikken. Specielt deres angriber Sònia Bermúdez Tribano, som også var med for Spanien til sommerens EM, er rigtig dygtig. De har også nogle kantspillere vi skal holde øje med, så deres offensiv har vi respekt for,” siger Peer Lisdorf.

Barcelona-Brøndby spilles onsdag kl. 19 på Mini Estadi i Barcelona. Der er returkamp onsdag den 16. oktober kl. 18.30 på Brøndby Stadion.