U16: Fremadnord får endnu en sæson i Mester 2

0
865
Fremadnords U16-piger efter finalesejren i Veronello Cup i Italien i efterårsferien.
Fremadnords U16-piger efter finalesejren i Veronello Cup i Italien i efterårsferien.
Fremadnords U16-piger efter finalesejren i Veronello Cup i Italien i efterårsferien.

Humøret er formentlig tårnhøjt i disse dage hos UI6-pigerne fra Fremadnord, der har hjemme i Hornbæk/Hellebæk i Nordsjælland. En svær sæson sluttede med en hjemmekamp lørdag mod Hvalsø IF, og takket være en 2-0-sejr sikrede Fremadnord sig en ny sæson i Mesterrække 2.

“Vi havde kniven for struben. Der skulle en sejr til og samtidig skulle andre kampe falde ud til vores fordel. Et meget afbudsramt hold blev sendt afsted på den lange tur tidligt om morgenen, og efter en fantastisk indsats, vandt vi fortjent 2-0. Da Herlufsholm samtidig sendte Hvidovre under stregen, sikrede Fremadnord sig endnu en sæson i rækken,” beretter sportschef Jeannett Rantzau Nielsen fra Fremadnord.

I følge Jeannett Rantzau har U16-pigerne haft svære betingelser i denne halvsæson. Et nyt spilkoncept har skullet køres på plads, samtidig med , at holdet har været ramt af skader, blandt andet en langtidsskade på målmandsposten.

“Det har givet de uundgåelige nederlag, som sådan noget skal give, men i de sidste fem spillerunder har holdet vist, at de hører til i rækken, ” siger Jeannett Rantzau om sæsonen, hvor det er blevet til otte point med to sejre, to uafgjorte og seks nederlag.

Vandt turnering i Italien

Det er dog også blevet til flere succesoplevelser undervejs. En af de store kom i Italien i efterårsferien, hvor Fremadnord vandt Veronello Cup i Italien. Holdet gik gennem turneringen med en målscore på 20-0 og vandt finalen 1-0 over et finsk hold, der talte to landsholdsspillere.

“Så det var en ren landskamp, hvor alle danskere på anlægget var på Fremadnords side. Ud over pokalen løb vi også med prisen Player of the Year, som fuldt fortjent gik til Chanel Royal,” fortæller Jeannett Rantzau.

Fremadnord tæller også et U16-hold i række 2. Her er det blevet til en tredjeplads med et meget ungt hold, der primært består af spillere i årgang 00.

“De har haft en forrygende sæson, hvor de har udviklet sig fra kamp til kamp,” siger Fremadnords sportschef.