U18: Skovbakken vandt igen – tre mål af topscorer

0
1572
Topscorer Signe Bruun
Topscorer Signe Bruun
Topscorer Signe Bruun

Signe Bruun fortsætter med at banke kasser ind for Skovbakken, som søndag hentede endnu en sejr i toppen af U18 DM-ligaen. Hjemme i Aarhus blev det til en 4-0-sejr over Brøndby. Signe Bruun stod for de tre scoringer, hvoraf den ene blev sat ind på straffespark.

Første scoring kom efter bare 35 sekunder. Brøndby gav bolden op, men den blev omgående erobret af Skovbakken. Caroline Møller fandt en fri Signe Bruun, der sparkede den køligt forbi en fremstormende Brøndby-målmand.

Bare fem minutter senere blev til 2-0. Signe Bruun jagtede en tilbagelægning til Brøndbymålmanden, som kom først på bolden, men fik den sparket ind på Signe Bruun, som sendte den i mål.

Tredje Skovbakken-scoring kom efter 35 minutter. Efter et hjørnespark landede bolden for fødderne af Janne Brouer, som mellem venner og fjender sparkede den ind til 3-0.

Sidste mål kom i det 76. minut. Indskiftede Signe Andersen blev væltet i feltet og dommeren fløjtede for straffe. Signe Bruun scorede stensikkert med et hårdt skud oppe under overliggeren til slutresultatet 4-0.

Fortjent, i følge Skovbakken, men gæsterne var godt med i store dele kampen. Skovbakken havde dog de farligste muligheder og var mere effektive end gæsterne.

Resultatet betyder, at Skovbakken nu er oppe på 40 point – to point mere end KoldingQ, der vandt sin kamp i weekenden med hele 7-0 over B93-HIK-Skjold. I den kamp scorede Signe Schioldan hattrick.

Weekendens kampe i U18 DM-ligaen:

  • OB-Vildbjerg 2-3
  • Fortuna Hjørring-Varde 4-3
  • Skovbakken Brøndby 4-0
  •  Team Viborg-Thisted FC 5-1
  • Hillerød-Næsby 1-4
  • KoldingQ-B.93/HIK/Skjold 7-0