Fortuna Svendborg får ekstra plads i 1. division

0
1984
1. holdet fra Fortuna Svendborg, som efter sommerferien skal spille 1. division.
1. holdet fra Fortuna Svendborg, som efter sommerferien skal spille 1. division.
1. holdet fra Fortuna Svendborg, som efter sommerferien skal spille 1. division.

Fortuna Svendborg, som blev nummer to i sin pulje i kvindeserien, fik fredag en henvendelse fra DBU, der har fået smilet frem i Svendborg:

1. division udvides med et ekstra hold, og som bedst placeret to’er i Kvindeseriens to puljer, er det Fortuna Svendborg, der får den attraktive plads i landets næstbedste række. Noget af en bedrift for en klub, der blev startet op så sent som i 2011.

“Inden for det sidste år er det blevet til to oprykninger og en pokaltitel. Det hele er bygget op omkring sydfynske piger, hvor cirka 90 procent af pigerne også har spillet ungdomsfodbold i klubben,” skriver Fortuna Svendborg i en mail til FODBOLD FOR PIGER.

Den fynske klub erkender, at det nok bliver en stor mundfuld at spille i landets bedste række, men de glæder sig til den store udfordring, som bliver fulgt op af en anden stor udfordring i slutningen af august. Holdet har nemlig trukket OBs 3F-ligahold i pokalturnerningen – en kamp der spilles onsdag den 27. august,

Samtidig kan klubben også glæde sig over, at andetholdet er rykket op i Albaniserien.