BSFs U15-piger slog stærke svenskere i sommerkamp

0
832
Foto: BSF U15 Elite og LB07 Malmø U14 Mester til fælles fotografering
Foto: BSF U15 Elite og LB07 Malmø U14 Mester til fælles fotografering
Foto: BSF U15 Elite og LB07 Malmø U14 Mester til fælles fotografering

U15-pigerne fra Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF) fik lørdag en perfekt start på forberedelserne til den nye sæson. BSF havde inviteret et af Sveriges stærkeste pigehold i årgang 2000, LB07 Malmø, til  fælles klubdag med kamp, frokost og fælles træning, og dagens højepunkt, fodboldkampen, endte med 5-3-sejr til værterne fra BSF.

Inden dagens kamp var pigerne fra LB07 Malmø ubesejrede i hele 28 kampe og holdet, der spilller i den bedte svenske UJ14 Mesterrække, havde blandt andet vundet påskens Nordic Invitational Cup 2014 i Tyresö.

Der blev spillet 3 x 35 min. og BSF-pigerne spillede i følge trænerstaben årets bedste kamp.

“Alt fra træningsbanens mange timer og erfaringerne fra deltagelsen i U16 Mester rækken faldt virkelig på plads med en godt spillende målmand, stærk defensiv, sprudlende opspil og flot kombinationsspil på midten af banen og rigtig mange kvalificerede afslutninger på mål oppe i front,” lyder det fra BSF.

Fredag spiller BSF U-15 Elite mod tre amerikanske hold i en Cup arrangeret af AB Tårnby, inden turen går til Norway Cup 2014, hvor guldmedaljerne fra sidste år skal forsvares.

 

Hvem dækker dansk pige- og kvindefodbold fast? Vær med til at sikre fremtiden for FODBOLD FOR PIGER. Tegn et frivilligt abonnement – det koster kun 99 kroner om året