DAGBOG FRA U19-LANDSHOLDET: Morgenmad med spaghetti-kødsovs, politi-eskorte – og endnu en sejr

0
1157
Hvem var det, der vandt i dag...
Hvem var det, der vandt i dag...
Hvem var det, der vandt i dag…

U19-landsholdet er i Aserbajdsjan for at spille EM-kvalifikationsturnering mod Ukraine, Cypern og Aserbajdsjan. På skift skriver spillerne dagbog fra turen til FODBOLD FOR PIGER. Dagens kapitel handler om torsdag og er skrevet af Sara Thrige, Team Viborg, og Amalie Vangsgaard, Fortuna Hjørring:

Dagen startede tidligt, da vi allerede skulle mødes 7.30 nede i lobbyen for, at gå den sædvandlige gåtur på kampdagen. Da alle var samlet gik turen ud til det lækre pool område, hvor udstrækningen foregik. Først skulle vi dog starte i par af to og to for at lave skyggeboksning, så alle blev lidt mere friske, og fik lidt gang i kroppen. Efter dette var det tid til morgenmad/matchmeal, da det er det eneste måltid vi kunne nå at spise, da vi allerede skulle spille kl. 11.00. Så udover den alt for tynde havregrød, kunne man også få spaghetti med kødsovs.

Matchmeal!
Matchmeal!

Kl. 8.30 sad vi klar i bussen til at køre mod stadion. I de to forrige kampe har vi spillet på samme stadion et kvarters tid væk, men i dag skulle vi spille på et stadion der lå ca. en time væk. For at komme hurtigt og sikkert igennem trafikken, havde vi fornøjelsen af en politieskorte. Inde i centrum af byen var trafikken til tider stoppet af andre betjente, så vi kunne køre let igennem.

På vej mod stadion.
På vej mod stadion.

Velankommet til et flot stadion i god tid betød, at vi kunne udføre de faste ritualer, da banen ikke var i brug inden vores kamp. I omklædningsrummet var der fundet mad og tøj frem, og i dag var der husket højtaler, så vi kunne høre noget musik til at gøre os klar. Alle var klar under opvarmning, og til kampstart, da vi vidste det ikke ville blive en let kamp. 1. halvleg var næsten heller ikke fløjtet i gang før Ukraine havde bragt sig foran 0-1 på et meget tyndt straffespark.

Men det slog os ikke ud, og det viser sig hurtigt, at kampen næsten er en gentagelse af de to foregående kampe, hvor vi har bolden næsten hele tiden. Det formår vi at udnytte godt, og ender med at vinde fortjent 4-1. Hvilket betyder vi vinder gruppen med maksimumpoint og en plads i seedningslag 2 når der trækkes lod til Eliteround.

På turen hjem til hotellet, kom vi lige igennem den vanvittige aserbajdsjanske trafik, hvor man kører ind og ud mellem hinanden, kører over spærringslinjer og halvt i modsatte vejbane, men det går jo så længe man har politiet med. Tilbage på hotellet stod den på frokost, og derefter fri leg indtil aftensmaden kl. 19.00. Til aftensmad blev der skovlet mad indenbords, og vi fik lov til, at smage på de lækre desserter, der har stået fremme hver gang vi har spist aftensmad. Og det var noget der faldt i god jord hos os. Der kunne bl.a. vælges mellem kager og rice pudding.

Uhm, desserter.
Uhm, desserter.

Efter maden var det tid til turens allersidste møde hvor hele turen blev rundet af. Først blev kampen i dag rundet af, og Marie Maj blev fortjent kåret til kampens spiller. Som altid til disse EM kvalifikationer havde Nick fået mange gaver fra de andre hold som også blev uddelt. Så der var flere vimpler, nåle, kuglepenne og en lille lygte til samlingen derhjemme. Derudover var der også nogle personer der fik fine gaver.

Vores anfører Stine Larsen blev kåret til bedste danske spiller i turneringen. Tanya Arngrimsen blev også belønnet for sine gode indsatser på højre kanten og sine fem mål med kåringen som turens positive overraskelse. Og så fik Thora også gaver da hun er blevet en ”ny” Thora.

Vi smutter tidligt i seng, da vi allerede kl. 01.45 i nat sætter os ud i bussen og starter den lange hjemrejse mod Danmark.
Godnat fra Amalie og Sara!

Sara Thrige Amalie Vangsgaard
Sara Thrige & Amalie Vangsgaard