AaB på 5. pladsen i U17 DM: Vi har vist, at vi kan være med

0
1709
AaBs åbnede turneringen mod Brøndby. Denne kamp skal dog spilles om, fordi der ved en fejl kun blev spillet 2 x 40 minutter.
AaBs åbnede turneringen mod Brøndby. Denne kamp skal dog spilles om, fordi der ved en fejl kun blev spillet 2 x 40 minutter.
AaBs åbnede mod Brøndby. Denne kamp skal dog spilles om, fordi der ved en fejl kun blev spillet 2 x 40 minutter.

“De seneste fire kampe mod svære modstandere har kastet syv vigtige point af sig. Dermed har trænerteam og piger på fornemste vis vist, at man sagtens kan være med i U17 DM”.

Sådan lyder det fra AaB, som næsten halvvejs inde i sæsonen kan se tilbage på en debut i landets bedste række, der er gået over al forventning. AaB ligger lige nu på en femte plads med 19 point efter seks sejre og en uafgjort, og nordjyderne kan så småt begynde at skimte topholdene.

Senest blev det til 3-0 ude over KoldingQ i weekenden. En kamp, som  AaB selv betegner som sin bedste hidtil. Takket være en fornuftig, tålmodigt og pasningsstærkt spil.

I sit eget referat fra kampen, skriver AaB:

“Kolding Q starter kampen rigtig godt og presser AaB i de første 15 – 20 minutter. AaB-pigerne står godt i mod og får bedre og bedre fat, som halvlegen skrider frem. Kampen vender og der kommer til at stå AaB på mere og mere af spillet. Mie Kolding volder hjemmeholdets forsvar en del problemer på højre kanten, kommer godt til baglinjen og får lavet nogle farlige indlæg. AaB midtbanen begynder at finde det gode pasningsspil frem, bolden bliver spillet ud i højre side hvor Kolding Q har fokus på Mie Kolding, men Cecilie Gedsted vælger at spille en høj bold på tværs til en fremadstormende Stine Risberg i modsatte side, så står der 0 – 1 til gæsterne som også er stillingen efter de første 45 minutter.

2. halvleg starter med godt spil fra begge sider, men som halvlegen skrider frem står der AaB på mere og mere af spillet, Stine Risberg øger gæsternes føring til 0 – 2 på et flot gennembrud. Kolding Q kommer godt igen og har et skud på mål som uheldigt rammer trekantsammenføjningen og går i spil igen. Herefter kører AaB spillet fornuftigt, der bliver arbejdet hårdt på midtbanen, hvor Beate Marcussens arbejdsindsats absolut må fremhæves, og AaB pigerne spiller sig flere gange igennem på begge fløje og får sig spillet til flere chancer der godt kunne være bedre udnyttet. Signe P afrunder en flot kamp med et pragtmål sat ind fra kanten af feltet, bolden rammer undersiden af overliggeren og så står der 0 – 3.

Alt i alt spiller AaB-pigerne en flot gang fodbold mod en svær modstander, alle kæmper for at erobre bolden, når man er i boldbesiddelse spilles den fornuftigt rundt med ro og tålmodighed, FLOT og velfortjent sejr.”

AaB har endnu to hjemmekampe tilbage, inden der er vinterferie. Først gælder det BSF, og derefter slutter holdet mod Brøndby, som også var modstanderen i sæsonens første kamp i august. Den kamp skal dog spilles om, fordi dommeren fejlagtigt troede, at der kun skulle spilles 2 x 40 minutter.

AaB-bussen har fået god fart på i sin første sæson i U17 DM. Foto: AaB
AaB-bussen har fået god fart på i sin første sæson i U17 DM. Foto: AaB