FA København har flest spillere med til U16-samling

0
1070
Sofie Svava, som her har scoret et af sine 12 mål i U17 DM-ligaen, er blandt de udtagne til samlingen i Tilst.
Sofie Svava, som her har scoret et af sine 12 mål i U17 DM-ligaen, er blandt de udtagne til samlingen i Tilst.
Sofie Svava, som her har scoret et af sine 12 mål i U17 DM-ligaen, er blandt de udtagne til samlingen i Tilst.

FA København, som også er kendt under navnet B93/HIK/Ryparken, har flest spillere med, når U16-landstræner Danny Jung samler 24 spillere til en træningssamling i weekenden den 29.-30. november.

Fire spillere kommer fra den københavnske fodboldalliance, som har fået sit store gennembrud i ungdomsrækkerne i denne sæson. FA København er med i U17 DM-ligaen, hvor holdet har markeret sig som det mest målscorene hold. 45 mål har københavnerne banket ind i 12 kampe, og over halvdelen af målene er scoret af to spillere, hvoraf den ene – Sofie Svava – er blandt de udtagne spillere fra FA København. De øvrige tre udtagne FA Københavnere er Cecilie Schou Nielsen, Olivia Dros og Sarah Jankovska, der også er med på U17 DM-hold, der lige nu er på syvende pladsen i ligaen.

Landsholdssamlingen foregår i Tilst i Aarhus, hvor spillerne foruden træning skal spille en træningskamp mod U17-landsholdet, der også er til træningssamling.

DISSE 24 SPILLERE ER UDTAGET:

  • Anna Mogensen, Brøndby IF
  • Josephine Madsen, Brøndby IF
  • Therese Ibsen, Brøndby IF
  • Agnete Nielsen, BSF
  • Caroline Jacobsen, BSF
  • Silke Seland, BSF
  • Cecilie Schou Nielsen, FA København
  • Olivia Drost, FA København
  • Sarah Jankovska, FA København
  • Sofie Svava, FA København
  • Alberte Hallgren, Herlufsholm GF
  • Lærke Tingleff Søndergaard, Hillerød GI
  • Nathali Viig Nørkjær, IK Skovbakke
  • Signe Holt Andersen, IK Skovbakken
  • Sofie Branick, IK Skovbakken
  • Benedikte Schrøder, KoldingQ
  • Tenna Glibstrup, KoldingQ
  • Camilla Sørensen, Varde IF
  • Frida Petersen, Varde IF
  • Solveig Andersen, Varde IF
  • Karen Holmgaard, Vejle BK
  • Sara Holmgaard, Vejle BK
  • Maiken Hansen, Vildbjerg SF
  • Mie Kolding, AaB