Næsbys U17-piger ruster sig til foråret med teambuilding

0
820
I gang med 10,8 km's march mod spejderhytten...
I gang med 10,8 km's march mod spejderhytten...
I gang med 10,8 km’s march mod spejderhytten…

Næsbys U17 DM-piger er i fuld gang med forberedelserne til forårssæsonen, som de håber vil gå langt mere positivt end efteråret, der var præget af uhørt mange skader og sølle fem point.

De har knoklet hårdt på med fysisk træning, men det er ikke gået ud over humøret, hvilket blev understreget i sidste weekend, hvor den både stod på træning, teambuilding og sjove oplevelser.

U17 DM-træner Jesper Bendixen fortæller fra Fyn:

“Lørdag morgen startede med taktisk træning kl.10.00 efterfulgt af den traditionsrige Ung mod gammel kamp, hvor de unge vandt og derved fik fornøjelsen af at få aftensmaden serveret af “de gamle”.

Efter træningen var der frokost i klubhuset, efterfulgt af den første fysiske opgave – 10,8km march til overnatningsstedet i Ruedam spejderhytte. På vejen blev gruppen stillet overfor forskellige valg, man kunne blandt andet få valget mellem Faxekondi til deling eller at få fem styk bagage med i en bil osv. Gruppen valgte konsekvent at beholde al deres bagage og alle mand på vejen, hvilket var det store mål fra trænergruppens side, så man kunne styrke sammenholdet.

Truppen ankom i højt humør til hytten, hvorefter der var spillestils-diskussion. Der blev fremlagt nye bud på ændringer samt lavet gode sociale aftaler.

Efter aftensmaden kom overraskelsen: Fribilletter til ishockey-topkampen mellem Odense IK og Sønderjyske, et sted hvor vi skulle have et indblik i hvordan man også kan have fight på aller højeste niveau.

Aftenen blev rundet af med en af mange quizzer, hvor taberen skulle stå for morgenmad til resten af truppen. Det blev til vild indlevelse og højlydte grin.

Søndag morgen bød på morgenmad, rengøring og transport til Næsby, hvor weekenden blev afsluttet med træningskamp imod KoldingQ. Det var en meget mærket og træt trup, der rundede døgnet af med at spille 0-0. En vellykket weekend, med gode diskussioner, godt sammenhold og brede smil afsluttet med en god kamp”.

Næsby Boldklub åbner sæsonen den 1. marts med at spille de sidste 18 minutter af den kamp mod Team Viborg, der måtte afbrydes i efteråret, da en Næsby-spiller brækkede sit skinneben i tackling.

Quiz - taberen skulle stå for morgenmaden.
Quiz – taberen skulle stå for morgenmaden.
Klar til ishockey-topkamp.
Klar til ishockey-topkamp.