U19-landsholdet: De første 16 spillere udtaget til Eliteround

0
1070
Signe Schioldan og Sara Thrige er to af de spillere fra La Manga, der har fået genvalg. Foto: DBU
Signe Schioldan og Sara Thrige er to af de spillere fra La Manga, der har fået genvalg. Foto: DBU
Signe Schioldan og Sara Thrige er to af de spillere fra La Manga, der har fået genvalg. Foto: DBU

U19-landstræner Søren Randa-Boldt har sat navn på 16 af de 18 spillere, som skal med til Eliteround i Holland, hvor Danmark kan spille sig videre til sommerens EM-slutrunde i Israel.

De sidste to spillere bliver udtaget efter weekendens runde i 3F ligaen. Derfor er der nok ekstra nerver på hos de fem spillere, som netop har været med U19-landsholdet til træningsturneringen La Manga i Spanien og som ikke er blevet udtaget i første omgang.

Der var 20 spillere med til La Manga, og 15 af disse har fået genvalg til truppen sammen med Rikke Dybdahl, der var skadet og måtte melde afbud til La Manga. De sidste to pladser ser derfor ud til at skulle besættes med to af de La Manga-spillere, som endnu ikke har hørt fra landstræneren.

”Modsat tidligere år så har vi lige nu rigtig mange spillere, som er en fast del af 3F ligaen og dermed vant til at blive matchet på højt plan. Derfor synes jeg også, at det har været svært kun at skulle udtage 18 spillere, hvilket er et positivt problem,” siger Søren Randa-Boldt til dbu.dk.

Eliteround er en kvalifikationsturnering med tre kampe, som spilles 4., 6. og 9. april i Holland. Modstanderen er Slovenien, Tjekkiet og Holland.

”Holland må betegnes som favoritter, da de er forsvarende europamestre, men det er jo tilladt at slå favoritterne,” som landstræneren siger til dbu.dk.

”Jeg synes, at vi i år har et utrolig stærkt hold med en masse spændende spillere, som kan udfordre selv de bedste modstandere, hvilket vores kampe i La Manga tydeligt viste,” fortsætter han.

U19-landsholdet samles 31. marts i Brøndby og rejser 2. april til Holland.

DISSE 16 SPILLERE ER FORELØBIG UDTAGET:

  • Nicoline Sørensen, Brøndby IF
  • Rikke Læntver Sevecke, Brøndby IF
  • Stine Larsen, Brøndby IF
  • Naja Bahrenscheer , BSF
  • Tanya Arngrimsen, BSF
  • Amalie Vangsgaard, Fortuna Hjørring
  • Signe Bruun, Fortuna Hjørring
  • Thora Hansen, IK Skovbakken
  • Sarah Dyrehauge Hansen, KoldingQ
  • Signe Schioldan, KoldingQ
  • Sofie Obel, KoldingQ
  • Emilie Henriksen, OB
  • Maja Kildemoes, OB
  • Sara Thrige, Team Viborg
  • Rikke Marie Madsen, Varde IF
  • Rikke Dybdahl, Vildbjerg SF