U17: Fortuna videre i den jyske pokalturnering

0
692
Fortuna i grønne trøje vandt 2-0 over AaB.
Fortuna i grønne trøje vandt 2-0 over AaB.
Fortuna i grønne trøje vandt 2-0 over AaB.

Fortuna Hjørrings U17 DM-piger er videre i den jyske pokalturnering, efter at det torsdag blev til en 2-0 sejr ude over ligakollegerne fra AaB.

AaB kom bedst fra start, men Fortuna fik stille og roligt arbejdet sig ind i kampen. Efterhånden sad Fortuna på begivenhederne, og mod slutningen var det to gode individuelle aktioner af Fortunas Annica Schreiber, der afgjorde kampen. Først tog hun sagen i egen hånd og scorede til 1-0, og kort før slutfløjtet var hun involveret i scoringen til 2-0.

“Set over kampen som helhed er det fortjent at Fortuna vinder, men det er også en kamp – sådan som den skrider frem – hvor man har fornemmelsen af, at det hold der først scorer vinder kampen. Det blev så gæsterne. Tillykke til Fortuna og held og lykke med den videre færd i pokalturneringen,” skriver AaB i et referat fra kampen.

Der mangler endnu tre kampe i fjerde runde af pokalturneringen. De spilles alle onsdag den 29. april. Her tager FC THY Piger  imod U17 DM-ligaens tophold Team Viborg, Skovbakken møder IF Lyseng og Vejle spiller mod Varde IF.